|
PROKNUS
Databaser - Regneark - Rådgivning - Skovbrug
|
|
|
Skov- og Landskabsingeniør Truls Wiberg, Exam. auditor. Hvad er et kvalitets-styringssystem? Kvalitet er altid ledelsens ansvar. Kvalitet (Q) kan defineres som en grad af opfyldelse (O) af forventninger (F). Eller udtrykt som en formel: Q = (O / F) > = 1 Et kvalitetsstyringssystem er en organisationsform, der kan vise og dokumentere en leverandørs evne til at indføre, opfylde og vedligeholde på forhånd givne krav til kvalitet på alle niveauer i organisationen. Hensigten er primært at skabe tillid til leverandørens formåen. Kvalitetsstyringssystemer i skovbruget? Certificering efter DS/EN ISO 9000-serien forbindes normalt med større produktions- og servicevirksomheder og findes mig bekendt ikke indenfor det danske skovbrug endnu. Der er et par træindustrier der er blevet certificeret (bl.a. Junckers Industrier A/S, Papirmassesektor) og for nylig er der fra en større privat skovejer ved kontraktforhandling stillet krav om at den valgte entreprenør med tilhørende administration skal indføre et kvalitetsstyringssystem, f. eks. efter DS/EN ISO 9002, indenfor en kortere årrække. Det er bl. a. derfor interessant at se hvilke muligheder og gener kvalitetsstyringssystemer giver indenfor skovbrugserhvervet. DS/EN ISO 9000 - serien omfatter tre standarder, ISO 9001, ISO 9002 samt ISO 9003. Den første, ISO 9001, er den mest omfattende og bruges indenfor virksomheder med udvikling og konstruktion, hvilket sjældent er tilfældet indenfor skovbruget. Den næste, ISO 9002 omhandler kvalitetsstyringssystemer med krav ved produktion, installation og service. I det omfang certificering kommer til at finde sted inden for skovbrugs- og entreprenør-virksomheder vil det være hensigtsmæssigt at vælge denne standard. Her fokuseres der på at forebygge og opdage enhver afvigelse fra specificerede krav under produktion (f. eks. skovning eller pyntegrønt- og juletræsproduktion) og installation (f. eks. kulturetablering) og i øvrigt at gennemføre foranstaltninger til at forebygge, at afvigelser gentager sig. Til sidst findes ISO 9003 med krav ved slutinspektion og -prøvning. Denne kan bruges hvor der udelukkende er tale om at sikre kvaliteten af færdigvaren, styre og korrigere afvigelser og hvor kvaliteten let kan verificeres. Det er vigtigt at pointere at kvalitetsniveauet bestemmes af ledelsen og at certificering er frivillig. Systemets logiske opbygning kan fungere som ide’ katalog for indførelse af kontrolforanstaltninger for at få formindsket antallet systematiske fejl og forøget forebyggelse. Økonomi Det er et stort og omkostnings krævende arbejde at få en virksomhed certificeret og man skal gøre sig klar at hele virksomheden skal gå positivt ind for opgaven. Det er derfor vigtigt at de fornødne ressourcer til forberedelse, uddannelse, træning og omstilling er tilstede og bliver bevilget. Et fingerpeg om omkostningsniveauet fås fra forholdet 1:2:10, hvor 1 står for udgiften til det certificerende organ (DS - Dansk Standard eller DNV - Det Norske Veritas). Ekstern konsulentbistand, en faktor 2 og til sidst en faktor 10 for virksomhedens interne ekstra omkostninger for at gennemføre omstillingen til f. eks. ISO 9002 standard. En veldrevet virksomhed har allerede afholdt, eller ville alligevel afholde, omkostninger til kvalitetsstyring. Et af hovedpunkterne omfatter udarbejdelse af en kvalitetshåndbog, der beskriver procedurer i kvalitetsstyringssystemet og angiver hovedtræk i strukturen af den anvendte dokumentation. Indenfor skovbruget, er udarbejdelsen af en kvalitetshåndbog en overkommelig opgave, sammenlignet med en større produktionsvirksomhed. Den tid der går fra at beslutningen om at lade virksomheden certificere og til at certifikatet er i hus strækker sig ofte over et til flere år. Videre er det vigtigt at forstå at processen er irreversibel og forudsætter at man fremover yder en ekstra arbejdsindsats og lever op til det kvalitetsniveau som man selv har valgt. Det certificerende organ kommer på inspektion en til to gange per år og kan i tilfælde af manglende evne til at leve op til standarden ophæve certificeringen. I praksis sker dette i Danmark for ca. 3 - 4 promille af virksomheder med en ISO - godkendelse. Miljøcertificering I lighed med kvalitetsstyring tager miljøledelse sin udgangspunkt i en tilsvarende standard der kommer fra England, BS 7750 (BS=British Standard). Den er oversat til dansk og udgivet i 1992 som DS/INF 75 men har ikke status som Dansk Standard og forventes tidligst godkendt i 1996. I mellemtiden kører Miljøministeriet et pilotprojekt: “Renere Teknologi”. De første midlertidige miljøledelses-certifikater er udstedt i løbet af 1:e kvartal af 1994. Et miljøledelsessystem kan etableres uden at virksomheden først er certificeret efter f. eks. ISO 9002, men normalt anbefales det at starte med kvalitetsstyringssystemet. Udvidelsen i forhold til ISO 9002 er ca. 30 - 40 %. I takt med at myndighedernes og forbrugernes krav til en “ren produktion på et bæredygtigt grundlag” skærpes, samt indførsel af “grønne afgifter” øges interessen for at udadtil kunne dokumentere miljøvenlig produktion. Miljøcertificering er en metode til at tilvejebringe denne dokumentation. Indenfor skovbruget er det særligt brugen af pesticider, gødning og hjælpestoffer som diesel, benzin, hydraulikolie og smøremidler der er af interesse. Sikkerhed og sundhed er ikke omfattet men må forventes at påvirkes i positiv retning. Miljøcertifikatet skal offentliggøres og registreringer skal være tilgængelige for interessenter. Det kan være alt fra myndigheder, miljøorganisationer til naboer og ansatte. Denne åbenhed er mange skovbrugsvirksomheder endnu ikke modne til. Succesen er især afhængig af ledelsens engagement. Man forpligter sig at foretage forbedringer indenfor fastsatte tidsfrister. Standarden BS 7750 går ikke ud over gældende love og regulativer men omfatter en frivillig forpligtelse til at foretage forbedringer. Udviklingen i Sverige I Sverige er der flere savværker der ISO-mærker deres varer. SIS er det vigtigste svenske certificeringsorgan, der godkender og kontrollerer ISO-standarden. For lidt over et år siden blev det nordiske skovbrug voldsomt angrebet af Greenpeace i Tyskland for at bl a. svensk skovbrug producerede papir fra store renafdrifter. Der er for tiden i Sverige kontakter mellem naturorganisationerne og skovbruget, hvor man diskuterer normer for bl.a. den enkelte skovejendom; hvordan skal man bære sig ad for at blive godkendt/certificeret som en god skovdyrker? Diskussionen sker i WWF’s regi. Der er mange svære spørgsmål. Hvordan skal certificeret råtræ fra en ejendom kunne holdes adskilt fra andet råtræ under forædling? Kan de forøgede omkostninger hentes hjem ved salg af træ der er godkendt som produceret under bæredygtig skovdrift? For det svenske skovbrug er det afgørende at et certificeringssystem bliver administrativt til at håndtere og at omkostningerne holdes på et rimeligt niveau. Naturorganisationer i Sverige medvirker til opbygningen af et globalt organ for kontrol af et bæredygtigt skovbrug, Forest Stewardship Council (FSC). Dette organ samarbejder med WWF og kan måske komme til at fungere som certificeringsorgan for det svenske skovbrug i stedet for certificering efter ISO-normen. Konkurrenceparameter? I senere år har administrationsformen indenfor privatskovbruget ændret sig. Der sker sammenlægninger og rationalisering og der er en tendens til at antage entreprenører til at varetage skovdriften. Konkurrencen mellem større og mindre skovbrugsvirksomheder er forstærket. Indenfor andre erhverv har leverandører været nødt til at lade sig certificere for at beholde og forøge markedsandele. Virkningen indenfor skovbruget vil, hvis den kommer, sandsynligvis først vise sig for skovbrugs- og entreprenør-virksomheder med tilknytning, gennem ejerforhold eller personsammenfald, til industri og service, hvor man allerede har lært at værdsætte kvalitetsstyringssystemer som konkurrenceparameter. Der sker ofte en form for afsmittende virkning i forholdet mellem virksomheder, hvor interessen for certificering til at begynde med starter i virksomheder med en højere forædlingsgrad, for at med tiden spredes til underleverandører. Det kunne være tale om f. eks. en certificeret træindustri der var interesseret i at et savværk kunne leve op til kvalitetskravene i træindustriens kvalitetsstyringssystem. Det kunne se ud til at denne tendens nu nærmer sig skovbruget, hvilket kunne give certificerede virksomheder, der udfører ekstern administration og / eller entreprenør-virksomhed, et forspring. For langt de fleste, der ikke vil gå ind i så omfattende en arbejdsopgave som en godkendelse, kan målsætningerne og arbejdsværktøjerne i dele af kvalitetsstyrings- og miljøledelsessystemerne virke som en inspirationskilde til forbedringer i egen virksomhed. Selve processen hvor virksomheden gennemgås og alle rutiner beskrives, gerne med hjælp fra eksterne rådgivere, har for mange en større værdi, end en eventuelt efterfølgende certificering. Kilder: DS/EN
ISO 9001, Dansk Standard, Baunegårdsvej 73, 2900 Hellerup, telefon 39 77 01 01 Litteratur: Kvalitetsstyring,
Ejner Lindgaard, Erhvervsskolernes forlag 1992. Artikel først publiceret i "Skoven" 3/95 Truls Wiberg 1995 |
Proknus logo står
for Truls Wiberg E-mail: CVR 16 97 10 73 © PROKNUS 2008 |
