PROKNUS DATABASER - ACCESS DATABASER 

I en database kan man samle og bearbejde oplysninger af vidt forskellige typer. Databaser er hurtige og brugervenlige når data skal indtastes, lagres, sorteres, filtreres og vises på skærmen eller udskrives. En anden fordel med Access databaser er at data nemt kan både hentes fra eller overføres til andre databaser eller regneark. 

Proknus laver databaser der tilpasses kundens behov og krav. Vi skaber orden og sammenhæng i din hverdag.

Opbygningen af brugerfladen - selve skærmbilledet og udskrifterne - sker i nært samarbejde med dem der i sidste ende skal anvende programmet. Der er efterfølgende adgang til såvel support som undervisning, både på telefon og ved besøg hos kunden. 

Det kræves et grundigt analysearbejde før databasen laves for at den skal blive funktionsduelig. At bygge op en database fra bunden er ret tidskrævende, men efterfølgende opnår man en meget effektiv styring og et godt overblik. 

For at få et godt resultat bør man ved et databaseprojekt afsætte arbejdstid hos de medarbejdere der efterfølgende skal bruge databasen, til såvel planlægning, projektarbejde og implementering. Det er vigtigt at fastlægge hvad databasen skal kunne inden den laves.  

Du bruger formentlig allerede - eller har brug for en database når der f.eks. er:

• store datamængder                                                regnskaber, lager, inventarielister og samlinger
• nye data der jævnligt tilkommer                               bogføring, timesedler, opmåling, køb og salg 
• gentagne opgaver                                                   løn, husleje, ajourføre prislister
• brug for beregninger                                                økonomi, statistik, fakturering
• brug for udskrifter                                                    lønsedler, breve, dokumentation  
• de samme data der skal bruges flere steder              navne og adresser, matrikel- og ejendomsdata
•  

Vi laver ikke databaser der allerede existerer, men databaser til opgaver eller brancher der savner specialprogrammer!

Databasens vigtigste brugerflade er formularen. Her vises en stor database med mange formularer der ligger som faneblade ovenpå hinanden, hvilket gør det let at skifte mellem dem. 

Her er vist en kombination af faneblade med en underformular som dataark (gult) og længst ned et billede
(håndtegnet kort) der kan laves større eller mindre med en zoom-funktion.

PRISLISTE

Priser er med moms. Databaserne er beskyttet af loven om ophavsret Lbk. nr. 725 af 6. juli 2005

Database eller regneark?
En database kan løse håndtering af data der har flere tilhørsforhold både i tid og rum. F.eks. at en ejendom kan have en ejer eller flere ejere, og at en ejer kan eje flere ejendomme eller tidligere have ejet ejendomme. Dette er forhold som giver rod når man prøver at registrere og vedligeholde oplysningerne i et regneark, men fint lader sig gøre i en relationsdatabase. Regnearket kommer ofte til korte når man vil tilføje nye data der ikke umiddelbart passer ind. Både databasen og regnearket kan med visse begrænsninger have flere samtidige brugere. 

I databasen kan man også lægge in formler der foretager beregninger, men det er mere omstændigt og mindre fleksibelt end i regnearket. Vil du vise billeder sammen med dine data er databasen at foretrække. Bruger du mange diagrammer er regnarket bedst. Men data kan også overføres mellem programmerne enten manuelt eller via programmering.

Da data i databasen opsamles i tabeller over tid er det let at finde gamle oplysninger, lave udskrifter for en bestemt periode, se trender og foretage analyser.

En anden fordel med en database er at alle data der er stoppet ind i  databasen til stadighed kan kombineres på nye måder og trække nye sammenhænge frem i lyset. Det vil sige, vi behøver ikke kende alle fremtidige behov for rapporter eller opslag. Vi kan til stadighed definere en forespørgsel på tværs af alle data og trække oplysningerne frem. Det kan man ikke uden besvær fra regneark. Det nærmeste vi kommer er pivottabeller og at lave nye formler der f.eks. summerer forskellige tal og ark sammen, samt statistiske funktioner. 

Forudsætningen er dog at data fra starten er nedbrudt og grupperet i sine bestandsdele og derefter samlet igen. Det kalder man at normalisere databasen.

Access databasen gemmer så snart indtastningen er overstået og man flytter til næste post. Brugen af datavalidering kan advare brugeren i tilfælde af fejlindtastning. Datasikkerheden er stor og det er let at foretage backup. 

Vi kan organisere data og skabe orden og overskuelighed! 

En database er ikke altid løsningen på et dataproblem. Nogle gange vil min rådgivning måske gå på at foreslå nogle andre arbejdsrutiner med papir og blyant istedet! J

Men vill du vide mere om databaser så er du velkommen til at kontakte mig på mobil 24 65 88 68.

Med venlig hilsen    Truls Wiberg

Startside    Forrige    Op    Næste                     Se også eksempel på databasen på Skovbrugsmagasinet på Corselitze.

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail:

CVR 16 97 10 73

© PROKNUS 2008