PROKNUS
Databaser - Regneark - Rådgivning - Skovbrug
|
|
| Andesbjergene er så høje at de udgør en naturlig barriere og gør det vanskelig for mange arter at indvandre fra resten af kontinentet. Der er ikke særlig mange ubehagelige dyr. Godt nok er fugleedderkopperne store men så vidt jeg ved ikke farlige for mennesker. Der skulle være en edderkopart der holder af at sidde i hjørner i bygninger som man bør holde sig fra. Små skorpioner findes også. Mig bekendt skulle der ikke være giftslanger i Chile. Til de største landlevende dyr hører 4 arter fra kamelfamilien (Camelidae): Llama (Lama glama), guanaco (Lama guanicoe), alpaca (Lama pacos) og vicuña (Vicugna vicugna). Der findes også to hjortearter, huemul (Hippocamelus bisulcus) og pudú (Pudu pudu). Og så får vi ikke glemme "el león" - den chilenske puma (Felis concolor), der lever i den sydlige del af Chile. Kropslængden uden hale kan blive op til 1,95 m! Af de mindre pattedyr skal nævnes Chinchilla (Chinchilla brevicaudata), der er en gnaver der lever i Andesbjergene i 3-5.000 meters højde. I Chile og Argentina findes en slægting til strudsen. Den kaldes ñandú (Pterocnemia pennata eller "Lesser rhea"). Strudsfuglene (Ratiter) som de tilhører, savner kam på brystbenet og kan bl. a. derfor ikke flyve. På New Zealand findes kiwi og i Australien emu og kausar, på ny Guinea også kausar og til sidst struds i Afrika. Sandsynligvis stammer de fra flyvende forfædre for 50 - 60 millioner år siden.
Højt oppe i bjergene kan man være heldig at møde kondoren (Vultur gryphus), det er en ganske overvældende oplevelse, med ca. 3,25 meter mellem vingespidserne... En hankondor kan veje over 11 kg. Det varer 6 måneder for den enlige unge at blive flyvefærdig. Af andre arter som var særlig spændende at få se var kolibrier. Langs kysten pelikaner og søløver. I åer kan man være heldig til at få se en meget stor slægtning til vores hjemlige isfugl - "Martín Pescador" (Ceryle torquata). Der er meget meget mere at opleve, landet er stort og det kræver flere rejser. Afstandene er betragtelige og det kan være klogt, at flyve mellem landsdelene for at undgå landevejene. I bjergene er det en god hjælp at være til hest eller muldyr. Link til dyr og fugle i Chile Chile turistinformation Truls Wiberg 2001 Forrige Næste
|
Proknus logo står
for Truls Wiberg CVR 16 97 10 73 © PROKNUS 2008 |