Flis fra Chiles naturskove                                               

Den største del af hugsten i naturskovene går til flis. Indenfor en periode på 6 år er der sendt 8 millioner t. til Japan (tallene stammer fra FAO 1990). Dette må have konsekvenser for skovene i den sydlige halvdel af Chile. I årene 1980 - 89 var Chile den tredje største fliseksportør i verden. Australien og USA er de største. Japan aftager årlig 7 millioner tons flis fra Australien. Alene i 1989 var eksporten 2,6 millioner t til en værdi af 97,5 millioner US$. Chile og Indonesien er de enest ulande der eksporterer flis mellem de 8 største fliseksportører. 1991: der er 96 enheder der producerer flis., heraf 59 beliggende ved savværker og 37 fritliggende. 5 i Mauliregionen. 67 i Bió Bió, 17 i Araucania og 9 i sødistriktet.

Træarter til flis: Pinus radiata, eukalyptus samt naturskov. I 1991 var der registreret 32 forskellige træsorter i naturskoven der gik til flis. 56 forskellige virksomheder eksporterer flis. Den flis der ikke eksporteres forarbejdes i Chile til cellulose og  spånplader, masonit og muligvis MDF.

1991: Naturskov 947.000 m3, Araucania 130.000 m3, Sødistriktet 752.000 m3 færdig flis.

Llanqihue 41 % og Concepción 37 % af produktionen. Antal virksomheder er for nuværende ukendt. En stor ny flismølle i Magellanas der kun laver flis fra Lenga fra subarktiske skove.

97 % af flisen kommer fra skovene direkte og kun 3 % fra savværker og træindustrier. Antallet ansatte i flisproduktionen var 1991 2.201 personer, her medregnet alle fra ingeniører til industriarbejdere, dette giver et gennemsnit på 21,8 ansatte pr. virksomhed.

Mange lande har begrænset sin eksport af flis da der er en lille fortjeneste og ingen stor arbejdspladseffekt. I havnene er der tale om stor volumen i forhold til vægt og der bruges uforholdsmæssigt stort havneareal der er brug for til andre varer.

I 1991 blev der lastet ca. 100 skibe a´30-40.000 mt fra chilenske havne. Havnen Corral bruges til fliseksport.

1988 - 93: total eksport af flis fra naturskov 7.829.200 t. til en værdi af 297,1 millioner US$. Den skov som flisen kommer fra er ikke planteret eller passet. Flisvirksomhederne ejer ikke skovområderne hvor flisen hentes. Køberne betaler kun halvdelen af hvad savværkerne er villige til at betale for sin råvare. Meget ødelæggelse og lille gevinst for samfundet som helhed.

Konklusion: Hvis flisproduktionen skete ved tydning og fra savværker og træindustrier i højere grad var det formentlig bedre på lang sigt. I dag skades naturskovene, de forsvinder i områderne rundt flisanlægningerne. Radius uden skov er i dag over 10 km rundt anlægningerne. Ekologiske skader, erosion, dyre-planteliv forsvinder, dårligere veje. Samtidig ser det ud til at savsmuld og affald fra træindustrierne er vanskeligt at afsætte. Der er ofte betydelige bjerge af savsmuld ved savværkerne.

Eksportvolumen flis

Kilder:

Adriana Hoffman, agronom, Fundacion Claudio Gay.
El Mercurio, 24-9-1994

Truls Wiberg 1995                                        Forrige

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail:

© PROKNUS 2009