Fredskovsforordningen af 27. September 1805 indeholdt en bestemmelse om, at skovene
skulle hegnes. Efterfølgende blev der foretaget et meget stort arbejde med at anlægge gravede
diger og opstille stengærder. Hovedformålet var at sikre skovenes foryngelse ved, at holde
husdyrene udenfor skovgærdet. Digerne bestod af en gravet grøft ud mod det åbne land og
en opkastet vold ind mod skoven. På denne vold etableredes ofte et levende hegn (hassel,
hvidtjørn, slåen, avnbøg og elm samt på heden hvidgran og bjergfyr) eller et risgærde (hassel,
el, ask, gran m.fl.). Stengærderne blev sat med sten udad og jordvold på bagsiden ind mod
skoven. Stengærderne er siden mere eller mindre forsøgt friholdt fra opvækst, da rødder
ellers kan forårsage udskridning.

Inde i skoven blev der brugt risgærder der bestod af lodrette stolper (stavrer) med 60-90 cm
mellemrum. Vandret flettedes ris til en højde ikke under 1,5 m. Af andre hegn kan nævnes
stakithegn, lægtehegn samt flettede hegn af pil eller hassel.

Definitioner

Et hegn der holder hjortevildt og harer ude fra kulturer, selvsåninger og planteskoler m.v. kaldes
inderhegn eller kulturhegn. Et yderhegn der holder hjortevildt inde, kaldes også vildthegn.
Alle andre betegnelser går på materialet eller på udformningen. I flæng bruges "skovhegn",
"dyrehegn" eller "vildthegn" og dermed menes som oftest stålgærde, der er fremstillet af
galvaniserede jerntråde.

Lovgivning. En ejer kan normalt frit opsætte eller fjerne hegn inde på vedkommendes ejendom.
Tilladt færdsel må herved ikke forhindres eller vanskeliggøres. Ønskes der opsat hegn i
forbindelse med skel eller udenom skove, bør man udvise forsigtighed og rådføre sig med
både hegnsloven og naturbeskyttelsesloven. Der kan også være lokale vedtægter udstedt af
politiet eller kommunen.

Hegnets formål er at forhindre, bidskader, skrælning og fejning. Hjortevildtet bider særligt ask,
eg, nordmannsgran og ædelgran. Harer kan påføre bidskader på næsten alle arter træer og
buske. Harer kan skade ikke mindst markkulturer meget alvorligt ved, at bide topknopper.
Det kan efterfølgende være nødvendigt at haresikre en hegning der er opført med stålgærde
med et fodnet af hønsevæv. Strenge vintre forøger skadefrekvensen.

Det er forholdsvis dyrere at indhegne lange smalle arealer som læplantninger og levende hegn end
 regelmæssige firkantede eller runde arealer. Vurder forholdet mellem areal (ha) / hegnslinie (m).

Vildtrykket ude i det åbne land er som oftest meget lavere end i, eller i nærheden af skove,
moser og andre naturområder. Stil spørgsmålet: Er hegningen nødvendig? Er det et lille areal
kan man måske bruge smøring, topskudsbeskytter eller planterør. Måske skal jagttrykket øges
på hjortevildt og harer og nedsættes på rævene! Plantevalg og sted har også betydning.
Attraktive arter som f.eks. ask og eg uden hegn lige op til en tæt ung rødgranbevoksning
skal gå galt.

Overvej også holdninger og supplerende praktiske tiltag. Måske kan ejeren acceptere kulturer
der er knap så komplette? Foretag udrensning og skovning af vildt-attraktive arter i
vinterhalvåret, anlæg vildtagre og foretag eventuelt fodring af råvildtet. Før i tiden blev der
brugt fejestænger, kappeplantning og store plantetal.

Hegningens levetid: En blivende hegning bruges f. eks. ved planteskoler, juletræsarealer,
parker og haver (tidshorisonten omfatter mere end 10-12 år). Den almindelige hegning
opstilles rundt om f. eks. en bøgekultur (6-10 år) eller ask (4-6 år). Den flyvende hegning
finder anvendelse rundt om selvsåninger og plantenedslag og fjernes hurtigt når der ikke
længere er brug for den. Hegnstrådens levetid varierer med belastning i form af fysisk
overlast og rust. Varmgalvanisering med zink beskytter mod rust. Tykkelsen måles normalt
i gram/m² (190-250 g/m²). Alt andet lige holder den kraftigste tråd med det tykkeste lag
zink længst.

Indhegningens størrelse. Skal et stort kulturareal indhegnes (> 2-3 ha) bør det overvejes,
at dele hegningen op i mindre hegninger der falder naturligt ind i terrænet. Små hegninger
er lettere at holde vildtfrie. Afsæt vildtpassager hvor det må formodes at vildtet vil passere.
Undlad at indhegne hestekastanje, vildtagre og foderpladser m.v.

Hegnets form. Er en hegning f. eks. L –formet kan råvildtet godt føle sig indespærret på trods
af at de er udenfor. Løsningen kan være et afrundet hjørne eller en vildtpassage. Spidse vinkler
bør undgås, da de koster uforholdsvis meget hegn og giver vanskeligheder med traktorkørsel.
Endelig fanges råvildtet let og har svært ved at forlade hjørnet.

Hegnshøjde. Rådyr holdes bedst ude med hegn på 1,60 m eller derover. Flere steder bruger
man 1,40 m med varierende succes. Over for dåvildt, sikavildt og særligt kronvildt skal hegnet
være højere. Det er tilstrækkeligt med et hegn på 1,45 m med 2-3 overtråde (eventuelt pigtråd)
med 15-20 cm mellem.

Erfaringer fra Sverige har vist, at ved høje hegn mod elg, risikerer man at den istedet ødelægger
hegnet og dermed giver adgang til råvildt og dovhjort. Det kan da bedre betale sig, at bruge hegn 
på ca. 1,60 som let lader elgen passere uden skader.

Koordinering. En almindeligt fejl er at hegnet på grund af dårlig planlægning, sættes længe efter
at kulturen er etableret. Ikke sjældent er skaden da allerede sket. I princippet bør hegnet
sættes før eller lige efter, at der er plantet.

Transport og snerydning. Ofte sættes hegnet for tæt på vejkanten. Ved udslæbning sker det let
at en kævle eller et stykke tømmer render ind i hegnet. Under snerydning skal man være
opmærksom på ikke at skubbe sneen op i hegnene. Efterlad gerne en bred stribe i den ene
side langs skovvejene til læggepladser. Disse arealer gavner tillige vildtet og sommerfuglene.
Ved vejsving er det ofte fordelagtigt at skære spidsen af hegnshjørnet af.

Hegnslinien, bør være så ret som mulig. Landmålerstokke kan bruges til at give et billede af
hegningen. Vurder om hegnslinien skal følge kulturens omrids overalt, eller om der er behov
for i højere grad, at følge terrænet og måske medtage et udenfor beliggende areal inde i
hegningen.

Klargøring. I forbindelse med en renafdrift bør man fjerne de småtræer og opvækst der står i
vejen i den kommende hegnslinie. Når kulturarealet kvasryddes medtages også hegnslinien.
Alene ved at skubbe kvas eller køre med traktor i linien fremmes fremkomligheden.
Kvasbunker må ikke efterlades i eller nær ved hegnslinien. Der skal være god plads til at hegnet
kan ligge ned. Sprøjtes der med Roundup kan det være hensigtsmæssigt også at sprøjte
hegnslinien. Hvor det er meget ujævnt kan man jævne jorden med en rendegraver eller gummiged.

Til hjørnestolper og pæle kan bruges eg, lærk (tykke, kløvede) cypres, tuja, galvaniserede ¾"
rør eller pæle af jern (vinkel- eller T-profil) m.m.. Trykimprægneret træ findes både som
savskåret (3x3" og 4x4") og som rundstokke i forskellige længder og diametre. Når man
trykker pæle i med en rendegraver ses ofte at rodenden vender opad. Det ser mindre kønt
ud men holder udmærket. Jernpæle bankes i med en rørformet hammer. Gravede huller
laves med f. eks. drænspade eller et Lysbro pælebor 520. Ønsker man at bore huller findes
flere løsninger. Trepunktsophængt jordbor til traktor, hydraulisk bor til kranarm og
motormanuelle jordbor.

Afstand mellem pæle kan variere men ofte er 5 – 6 m passende. Husk at afmærke hvor der
skal være åbninger til led eller låge. Lægter der støtter hjørnepæl, knæk og ledstolper
placeres bedst mod gamle stød eller sten.

Pælelængde. Særligt til hjørnestolper, knæk på hegnslinien og til åbninger ved led og låger
skal stolperne stå meget godt fast. Dette opnås bl.a. ved her at bruge længere og kraftigere
stolper og pæle der kommer dybere i jorden end ellers, 60 cm eller mere. Til et hegn på
1,40 m bruges typisk 2,0 – 2,1 m pæle. Træpæle må gerne rage op 5 –10 cm over
overtråden. Jernrør slås ned til de flugter med overtråden og kan fæstes til denne med en
krampe der slås ned ind i jernrøret.

Ved hegning af arealer langs offentlig vej eller større skovveje der leder til huse, bør man
være opmærksom på at der kan være telefon- og elkabler og lignende som kan beskadiges
når der sættes pæle.

Udrulning af hegn kan ske manuelt ved hjælp af to mand og en stang, hvor der bør være
en rund plade på hver side af hegnsrullen til beskyttelse af hænderne. Pladen skal være
større end hullet i rullen. Udrulning fra en lodret hegnsudruller på traktor er at foretrække,
da hegnsruller ofte vejer ca. 60-90 kg.

Afstand til jord. Et inderhegn sættes så tæt på jorden som det lader sig gøre for at holde
harer ude. I mindre lavninger opstår der alligevel huller der skal lukkes med enten ekstra
hegnstråd, hugstaffald eller lignende. Er det derimod tale om et yderhegn (dyrehaver) holdes
en afstand på 5 cm til jord.

Vandløb og grøfter. Ved vandløb eller en mere vandførende grøft bør afskærmningen i
hegnslinien bestå af et foroven hængslet gitter, der enten ved vandpres eller ved manuel
rengøring kan frigøres for blade og grene der føres med vandstrømmen.

Stormfaldsrisiko. Hegn sættes normalt udenpå stolperne i forhold til kulturarealet. Der er
én undtagelse: Hegnet sættes på indersiden, hvor det må forventes at kunne ske stormfald
ind i hegningen. På sådanne strækninger bruges søm i stedet for kramper til at fæste hegnet
til stolperne. Laver man brudzoner (løse samlinger) forhindres et voldsomt træk i at
forplante sig langs hegnslinien.

Samling af to hegnsstykker. Ved samlinger af stålgærde bliver resultatet både pænt og
stærkt når man bruger hvad skovarbejderne kalder en "symaskine" eller trådsamler. Det er
et stykke rundjern på 10-12 cm. forsynet med 2 – 3 huller i den ene ende, der svarer til de
almindelige hegnstrådes tykkelse. Den afklippede tråd træs ind i et af hullerne og
"symaskinen" drejes rundt om den tråd som man vil samle. Man afslutter altid med den
afklippede tråd indad – nedad for at forhindre tilskadekomst. Dette er særligt vigtigt ved
låger, led og stenter.

Maskiner og håndredskaber: Til skovbrugets vigtigste hegnsredskaber hører Ledreborgs
hegnsudruller (+oprulning), traktor-pælebor og pælenedrammer (rambuk). Håndredskaber:
Lægtehammer og knibtang. Farmerhammertang (specialværktøj kombineret hammer,
krampeudtrækker og bidetang). Trådstrammer. Lysbro Pælebor, drænspade, skovl og
8-kantet jernstang 1,65 m. hegnstang (bindetang til klammer). Trådklampe (frølår) bruges
til strækning af glat tråd eller pigtråd. Til strækning af trådhegn kan man bruge en hanefod,
men endnu bedre er det at bruge hegnstrammeren der giver et jævnt træk i hele hegnet.
Trækket kan laves med en traktor eller med en skraldetalje.

Skovrejsning. I forbindelse med de sidste års skovrejsningsprojekter er der brugt
slaghammer til at stampe jord rundt pæle og krampepistol.

Stålgærde findes i flere forskellige fabrikater og kvaliteter. Leveres som oftest på paller
(12-16 ruller/palle afhængig dimension). Stålgærde har svagt bølgede vandrette tråde for
at give elasticitet ved mekanisk påvirkning og temperatursvingninger. Antallet vandrette
tråde varierer og det gør afstanden mellem de lodrette tråde også. Betegnelsen 1155-6 står
for 11 vandrette tråde, 55" højt (140 cm) og 6" vandret afstand mellem lodrette tråde (15 cm).
Trådende i stålgærde er "knyttet" sammen. Når der er taget hul på en palle bør de resterende
ruller lægges ned da de med sin vægt kan være farlige hvis de falder.

Maskinflet eller maskinfletværk er et særdeles stærkt hegn der ofte ses ved sportspladser,
forskellige anlæg, industrier og veje. Det finder også anvendelse rundt parker, dyrehaver og
hundegårde. Med sit fintmaskede net (50 mm masker) er risikoen for at komme til skade lille,
både for mennesker og dyr. Maskinflet fås også plastovertrukket (PVC) i lighed med andre
havehegn.

Hønsevæv (trådvævshegn, galvaniseret trådfletning) er haretæt og bruges enten alene eller
som supplement for neden på et allerede opsat hegn (f. eks. stålgærde), hvor der er problemer
med harer. Hønsevævet opsættes udvendigt og lægges udad forneden inden fastsættelse.
Vildtet kan have vanskeligheder med at se hønsevæv. Ligeledes er det svært for os at se
eventuelle huller i hegnet. Der findes flere størrelser maskevidde, men oftest bruges
3" (75 mm) til hegn i planteskoler m.m. Hegnet er følsomt over for fysisk overlast.

Samlinger: Svejst net er den svageste og bruges til havehegn og ses sjældent i skoven.
Knyttet hegn er stærkere og det almindeligste i dansk skovbrug. Ringlock bruges normalt
ikke i skovbruget men er beregnet til bl.a. fårehegninger. Hegnet er meget stærkt og tåler
at blive strammet hårdt op. Maskerne i hønsevæv er snoet før galvanisering og samlingerne
er stærkere end selve tråden.

Entreprenør-model. I de seneste år er der sat stålgærde med udelukkende jernrør som pæle
og tværstivere/jordankere. Jernrørene sættes ned i maskerne og holdes yderligere på plads
med plastbetrukket jerntråd (driller med øje) og en krampe i jernrøret foroven. Tværstivere
og jordankere samles med jernrørene med bøjlewirelås. Prisen for opsat hegn af denne type
er meget konkurrencedygtig.

Opsyet hønsevæv består af 120 cm hønsevæv der er "forhøjet" med en syning af jerntråd til
ønsket højde. Syningen sker med en synål som man selv laver af tyk jerntråd (nr. 10, 3,4 mm).
Til selve syningen bruges tråd nr. 19, 1,10 mm eller 20, 0,9 mm. Tråden vindes op på synålen
til den er godt fyldt og så "syr" man med nålen i siksak mellem overtråd og hønsevævets øverste
kanttråd. For at resultatet skal blive pænt, bør man tælle maskerne der udelades og sy med
jævn afstand. Hønsevævet løftes med sytråden hver gang og med samme kraft for at få et godt
resultat. Er over- og undertråd (nr. 12, 2,7 mm) ikke hårdt opspændte resulterer syningen i, at
overtråden når helt ned til hønsevævet, hvilket ikke må ske. Hjørne- og ledstolper samt knæk
på hegnslinien skal være godt nede i jorden og forsynet med skråstivere for at forhindre at
stolperne trækkes op af det betydelige træk, der opstår ved spænding af overtråd og den
efterfølgende syning. Overtråden fæstes ovenpå pælene og kramperne må ikke slås helt i da
tråden skal kunne strækkes. Undertråden fæstes til hønsevævet med klammer og bindetang.
Opsat på denne måde uden kramper i hønsevævet holder hegnet bedst.

Til flyvende hegninger forsøger man at undgå at sætte pæle. I stedet bindes hegnet op til træer
eller der slås jernrør i jorden. Man kan også anvende kryds der støtter til begge sider. Der
stilles normalt ikke det store krav til at hegningen er sat lige eller er strakt. Som oftest bruges
stålgærde.

Enkelttræer i dyrehaver: Hjortevildt skræller gerne, og der opstår svære skader på bl.a. ask
og bøg i dyrehaver. Man kan beskytte enkelttræer med maskinflet. Hegnet skal placeres
sådan, at det går så langt ned som muligt, da hjortene også gnaver barken på træets tæer.
Er hegningen  beregnet til vildsvin, skal der være to hegn med 5 m i mellem, hvoraf det
inderste bør være et elhegn.

Elhegn. I begyndelsen af 1980-erne blev der sat en del elhegn som beskyttelse mod råvildt
omkring skovkulturer. Erfaringerne var ikke gode. Der var vanskeligheder med strømforsyning,
hyppige tilsyn, tilgroning og nedfaldne grene. Dertil kom at batterierne havde nedsat kapacitet
i frostperioder og, at frosten "isolerede" dyrene fra jordforbindelse.

Kramper, drillertråd, jerntråd og klammer. Til stålgærde bruges ofte 40 mm, og til hønsevæv
eventuelt 30 mm galvaniserede kramper. Bruges der jernrør går det hurtigt at fæste hegn til
rørene med drillertråd med øje og en sækkelukker (driller). Jerntråd, nr. 12, 2,7 mm., bruges
til afstivning af hjørner og til at lave øjer ved led. Jerntråd nr. 19 og 20, 1,1 resp. 0,9 mm,
bruges til reparationer og "syning". Klammer er små ringe der klemmes med en bindetang
rundt to tråde for at samle dem.

Led er den mest almindelige form for lukning af en åbning i et hegn. Den består typisk af
samme tråd som hegnet og er fastsiddende i den ene side af åbningen. I den modsatte side
skal tråden overlappe med ca. ½-1 m for, at sikre at ledet forbliver tæt, også selv om
hegnet strækkes ved nedfaldne grene eller træer. Led bliver let utætte efter nogen tid da
tråden bliver bulet. Der er også ofte huller hvor harerne kan smutte ind i de dybe traktorspor
i åbningen.

Stenter er trin opsat i forbindelse med stolper, hjørner eller blot fritstående.
Hegn ødelægges først og fremmest af overbelastning. Der er mange brugergrupper i skoven
og med omtanke kan stenter placeres på en måde, så hegningerne ikke lider overlast ved
nedtrykning og klatring.

Skal en åbning bruges mange gange hvert år bør man overveje at lave en låge, som når
den er vellavet, bedre holder til belastningen.

Indspring og færiste. Indspring består af en skrånende forhøjning på indersiden af en hegning,
hvor hjortevildtet kan komme op i niveau med overkanten af denne og springe ud.
Den afsluttes med en lodret væg i flugt med hegningen. Indspring må ikke etableres i
forbindelse med skel. Færiste bruges mest i forbindelse med dyrehaver eller i landbruget.
De skal være meget kraftige for at holde til tunge trætransporter i skovene.

Hegnsreparationer: Ofte står man efter en kort årrække med hegn, der er fjernet fra en
f. eks. hurtigvoksende aske-kultur. Et sådant hegn kan ofte genanvendes til reparationer
når man har for øje at holdbarheden er forringet på grund af vejrliget og håndteringen
 (opsætning-nedtagning-opsætning). Det kan være mere fordelagtigt at skifte en hel
hegnsstrækning på en gang, end at lappe på et meget dårligt hegn. Det er vigtigt at fjerne
det dårlige hegn. Gør man ikke dette, kan der opstå dødsfælder for vildtet mellem de to
lag hegn og senere fjernelse bliver vanskelig. I hårde vintre kan man nøjes med at rulle en
hegnsrulle delvist op og binde hegnet til det gamle hegn og stolper. Efterfølgende forår
løsnes hegnsrullen og en egentlig reparation foretages. Hvor der er vanskeligheder med
at få kramperne til at sidde fast, kan man dels bruge længere kramper, der når ind til
kernetræet i stolperne, men der findes også kramper med modhager.

Tilsyn. En hegning hvor hjortevildt eller harer er kommet ind vil alt andet lige medføre
større skader end hvis vildtet frit kunne forlade arealet. Det er derfor vigtigt med tilsyn
og at ansvaret for at hegningen er vildtfri påhviler én person. Særligt skal der ske kontrol
så låger og led holdes lukkede.

Jagtretten. I jagtlejekontrakter bør det medtages, at der gives ejeren eller dennes
repræsentant mulighed for, at i jagttiden øjeblikkeligt bortskyde skadevoldende vildt,
f.eks. råvildt eller harer i hegninger når der er risiko for alvorlige skader. Det forudsættes
at hegningerne holdes rimeligt tætte.

Registrering. Som årene går sker der ofte arve-/ejerskifte eller ændringer i administrationen.
Det er derfor klogt, at lade alle hegninger registrere på et kort med oplysninger om hvornår
de er sat og hvornår de forventes fjernet.

Renholdelse. Hegnet gror til med årene. På steder med kraftig opvækst af løvtræer og
buske kan man overveje, hvis der er kapacitet, at skære opvækst ned for at lette senere
fjernelse af hegnet.

Nedtagning: Hegn bør fjernes så snart formålet med dem ikke eksisterer mere. Herved
opnås fri adgang for både hårvildt og mennesker. Rettidig nedtagning muliggør nogle
gange genbrug, men frem for alt er arbejdsopgaven alt andet lige lettere jo tidligere den sker.
Hegnet frigøres fra stolper med en krampeudtrækker, lægtehammer og skævbider/bidetang.
Hvor hegnet er groet fast frigøres det fra græs, buske og løvtræopvækst. Der skal udvises
forsigtighed hvis der bruges motorsav i nærheden af hegn. Efterfølgende kan hegnet trækkes
fri, evt. ved hjælp af en traktor. Ved vanskelige strækninger klippes hegnet over i korte
stykker. Hegnet rulles sammen. Er hegnet nogenlunde velbevaret kan det være en ide’ at
overveje om nedtagning kan ske mod at vedkommende person får hegnet for sin ulejlighed.
Gammelt hegn bør køres i depot for at ikke blive glemt ude i naturen. Bortskaffelse kan
normalt ske i samarbejde med en produkthandel.

Op

Risgærde og stakithegn: Hauch og Oppermann, Haandbog i Skovbrug 1898-1902, s. 312-317.
Hegnsarbejder: Paul Wegge, Lærebog for skovfogedelever, 1941, s. 236-245.
Låger, flethegn og stenter: se John Seymour, The Forgotten Arts, 1984.
Vildthegn: Mogens Andersen, Hjortevildt under hegn, 1986
Hegn til natur og landskab: Lars Kjærbølling. Park- og Landskabsserien; nr. 1 Forskningscentret for Skov & Landskab, 1992
Katalog: Dansk Skovkontor A/S, 1996/97
Katalog: Norup-Silva Hegn, 1998
Hegnskatalog: Poda Hegn, 1998
Skovudstyr 98/99: Hedeselskabet
Færdsel på tværs af hegn 1 & 2: Truls Wiberg og Frans Theilby. Videnblade, Pyntegrønt, Forskningscentret for Skov og Landskab 1997
Borede huller til hegnsstolper: Truls Wiberg og Frans Theilby. Videnblade, Pyntegrønt, Forskningscentret for Skov og Landskab 1997

© Skov- & Landskabsingeniør Truls Wiberg 1998

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail:

CVR 16 97 10 73

© PROKNUS 2008