Nogle refleksioner om ligheder mellem
arbejdspres og
hydrodynamik…
Arbejder du i en stor top tung
organisation? Så kan du måske genkende nogle af mine tanker i det følgende…
Skulle man sammenligne den store offentlige organisation med en privat
virksomhed af samme størrelse kunne man ofte sige, at den første ligner et
timeglas og den anden en pyramide. Timeglasset
kendetegnes af en indsnævring, hvor alle sandskorn skal igennem fra den øverste
til den underste beholder. Flytningen af de mange sandskorn kan ske i vilkårlig
retning, men de skal alle forbi indsnævringen.
I Skov- og Naturstyrelsen, hvor jeg arbejdede, er der mange om at lægge
sandskorn i den øverste beholder. Det er en del af mangfoldigheden, de mange
interesseområder der gør den store organisation til en spændende
arbejdsplads.
Indsnævringen – ja det er måske
i særlig grad medarbejderen der har funktion som mellemleder. Det kan være lærerigt
at se på hvordan væsker opfører sig i et tilsvarende system – i et rør med
en indsnævring.
Bernoullis ligning
beskriver populært sagt det fænomen, at en væske under tryk passerer en indsnævring
under større hastighed og under et lavere tryk end væskens tilstand før indsnævringen.
Mennesker reagerer omvendt, hvilket er velkendt fra trafikken og biografens ud-
og indgange. Her opstår der stort tryk og lav hastighed ved enhver indsnævring!
I Bernoullis ligning er væskens massefylde en vigtig faktor. Ved konstant tryk
løber lette væsker hurtigere end tunge væsker. Det kender vi jo godt –
lette sager bliver hurtigt ekspederet ud af huset!
Heraf kan vi udlede, at en af måderne at håndtere et stort arbejdspres
på er, at øge arbejdshastigheden
om end det tilsyneladende er mod den menneskelige natur.
Gnidningskoffecienten.
Den kaldes også viskositet og er temperaturafhængig. Den er et udtryk for hvor
trægt flydende væsken er. Tilføres indsnævringen varme (energi) så mindsker
gnidningsmodstanden og væsken løber lettere. Her kan den sammenlignes med den
kendsgerning at der ved en situation med overbelastning
optræder forsinkelse på alle typer arbejdsopgaver , både de opgaver
der er lette og dem der er vanskeligere at løse. Får medarbejderen tilført
mere energi (både egen og andres) stiger hastigheden med hvilke opgaverne løses.
Stokes lov.
Hastigheden hos en partikel der synker mod bunden i en væske afhænger partiklens
radius og gnidningsmodstanden i væsken. En enkelt arbejdsopgaves
hastighed gennem organisationen er analogt afhængig sagens prioritering.
Stokes lov opererer også med begrebet terminalhastighed. En partikel opnår
således efter en kort acceleration en konstant hastighed på sin vej mod
bunden. Det lyder tiltalende – kom hurtigt
i gang med opgaven og så fuld fart frem!
Poiseuilles lov
fortæller os, at det tryk der skal til for at få en given væskemængde
til at passere en indsnævring indenfor et bestemt tidsrum stiger meget kraftigt
med aftagende radius på indsnævringen.
Langs indsnævringen sker der
i strømningsretningen et trykfald, hvilket kan sammenlignes med, at
medarbejderen føler et stort tryk af mange sager der hele tiden kommer ind på
skrivebordet. I udbakken har trykket lettet men der ligger ikke lige så mange
sager som der kommer ind…
Radius kan være tid, personale,
viden, materialer, løn- og boligforhold, m.m.
Trykket – ja det giver sig selv – det er den samlede pression som lægges på
medarbejderen for at få alle sager færdige.
”Tryk” og ”radius” er systemoperatørens ansvar.
Turbulent og laminar
strømning.
Til daglig ved normale væsker og tryk er strømningen gennem røret laminar,
det vil sige væskepartiklerne bevæger sig i en parallel strøm gennem røret.
Stiger trykket eller bliver væsken tykkere eller indsnævringens radius mindre,
så kan strømningen med et blive turbulent. Det er kendetegnende for
turbulent strømning at væskepartikler bevæger sig i hvirvler hvorved partikel
banerne bliver længere og uoverskuelige. Ved turbulens ryster røret, der høres
en tydelig larm og der kan opstå skader på systemet! Et holdbart system
skal dimensioneres så, at strømningen for det meste er laminar… Indsnævringen
bør være forsynet med en føler der giver systemoperatøren besked i god tid før
der opstår kritiske værdier. Således bør medarbejderen fortælle omverden
når det går den gale vej.
Reynolds tal giver os grænsen
for hvad indsnævringen kan tage uden at strømningen bliver turbulent! Jeg
tillader mig at introducere et tilsvarende begreb:
Medarbejderens smertegrænse =
Middelhastigheden med hvilken opgaverne skal
gennem organisationen x opgavernes sværhedsgrad x antal sager / motivation x
kapacitet
Et hydrodynamisk system forsynes
ofte med en overtryksventil for at sikre systemet mod skader ved kraftig
trykstigning. En medarbejders overtryksventil
består af egenskaber som evnen at sige nej, bede
om hjælp/uddelegere, personlig planlægning og prioritering og i sidste
ende råbe op så det kan høres!
Materialevalget i røret og
indsnævringen har også betydning for om systemoperatøren kan sende mere
korrosive væsker igennem uden at det tærer på installationen!
Hvem skulle tro, at hydrodynamik
kunne bruges til at beskrive min hverdag?
Artikel først publiceret i bl.a. "Skov- og Land"
8/2001
Truls Wiberg 2001
Op
| 
