PROKNUS  Databaser - Regneark - Rådgivning - Skovbrug             PROKNUS logo, to dygtige medarbejdere i din Pc'er!


Startside
Op
Virksomheden
Access
Databaser
Excel
Faktura
Rådgivning
Planlægning
Arealberegning
Skovkort
Stokoskopi
Skydestokke
Kurser
Kontakt
Svenska
English
Deutsch
Links
Sitemap

 

 

Kultur                                                                                
Arealmåling
                                                                                            Arealtavle

Når man ved kulturanlæg i skovbruget ønsker at beregne antal planter der skal bruges til et areal,
forudsætter det, at man kender arealets størrelse. Der findes flere forskellige hjælpemidler og
metoder til arealberegningen. Man bør være opmærksom på, at der i forbindelse med tilskuds-
ordningerne til privatskovbruget stilles krav om at det ansøgte areal svarer til virkeligheden. 

I PROKNUS regnearksmappe finder du under Landmåling et modul hvormed du kan tegne
enklere kort over skovens kulturarealer eller f. eks. oversigtkort for drænrør i landbruget.
Til opmålingen af arealerne skal du bruge et sigtekompas af høj kvalitet, en s.k. håndboussole
eller et andet instrument hvormed du kan bestemme retninger med ± 0,5 - 1,0º nøjagtighed.
Til længdemåling der bør ske med en nøjagtighed af  ± 0,5 -1 meter er et favnemål godt nok. 

Målingen foregår som polær måling, d.v.s. at arealets begrænsning bestemmes ved et antal
liniestykker der alle måles med hensyn til længde og retning til nord.
Måleresultaterne  indsættes i målebogen i regnearket.

Ønskes måleresultaterne overført til skov- eller markkort udskrives der en kalke der kan
placeres under kortet på et lysbord. Brugen af polygontræk ud til fikspunkter muliggør nøjagtig
placering af det målte.

Programmet beregner arealet i m2 og i hektar samt omkredsen når den målte linie
(polygontrækket) slutter hvor den startede. Er der for stor afstand ("gab") mellem start og
slutpunkt foretages der ikke nogen arealberegning.

Bruger man en bærbar computer vil man kunne kontrollere arealets form og størrelse på stedet
og derved undgå fejl. Kombineres opmålingen med
PROKNUS kulturplan og
plantetalsberegninger med en bærbar printer kan en konsulent lynhurtigt færdiggøre et tilbud med
kort ude hos kunden.

Skov- og Naturstyrelsen foretog den 12. juli 2000 på St. Frederikslund en uformel
sammenlignende test af dels GPS opmåling og opmåling med
PROKNUS landmålingsmodul.
I alt 7 kulturarealer blev målt. 

Differensen mellem GPS og PROKNUS samlede opmålingsresultater var på 0,45% .
Ved et af de mere vanskelige arealer var der en forskel på 4,78%. Styrelsen udtalte ved
denne lejlighed at der er god overensstemmelse mellem GPS og
PROKNUS beregninger.

Op

Plantetal                                                                              Suunto håndboussole eller kompas  

Når man ved hvad der skal plantes og man kender arealstørrelsen skal der tages beslutning
om planteafstand og dermed om antal planter  pr. hektar. Overvejelser om hurtig lukning af
kulturen, manuel, mekanisk eller kemisk renholdelse, dødelighed, oprensning / kvalitet og
tilstrækkelig plads for den enkelte plantes udvikling påvirker alt sammen valg af planteafstand.

Planteafstanden mellem rækkerne er ofte bundet af krav til renholdelse, hvorfor det bliver
afstanden mellem planterne i rækken der bliver finskruen for plantetallet pr. hektar.

Bestiller man planter til hele det opmålte areal, bliver der normalt planter til overs på grund
af at der ikke er taget hensyn til indlagte spor, grøfter, lavninger og at der som oftest aldrig
skal plantes helt ud til skel, grøft eller spor.

PROKNUS har beregninger for mulige planteafstande og hvor mange procent der skal fraregnes
kulturarealet.

Ønsker man at plante flere end en art på arealet og blander man arterne også i rækkerne bliver
det hurtigt svært at beregne antallet planter. Under regnearket Plantetal findes to beregninger
der forenkler processen betydelig. Dels Blandingskultur, der på grundlag af areal, planteafstande,
art og ønsket procentvis indblanding beregner antallet planter af hver art. Dels Blanding i rækker,
der beregner både indblandingsprocent og plantetal.

Skal man lave flere kulturer med blandinger findes der også et regneark der kan beregne plantetal
for op til 10 kulturer med 5 forskellige indblandingsarter. Regnearket laver til sidst et sammendrag
for alle 10 kulturer, hvor der udskrives et artsvis sammendrag til plantebestilling.
Der er mulighed for at skille mellem plantestørrelse og proveniens indenfor en art. 
Et meget tidsbesparende regneark!

Hegn                                                                                                                 Harer (Lepus capensis) bider topskud i kulturer

På ejendomme hvor der skal sættes mange hegninger hvert år er det en god hjælp med
PROKNUS  hegnsplan. Her kan du beregne det samlede materialeforbrug og prisen pr. meter
og pr. hektar. Der er også materialelister med mulighed for sammenligning mellem priser.

Vil du vide mere om hegn kan du læse artiklen "Hegn til vildtafværgning".

Renholdelse                                                                                                        Kultur om vintern

Ved kemisk bekæmpelse af uønsket vegetation er det vigtig at beherske de mange
forskellige beregninger som kræves for at opnå den ønskede effekt med den mindste
korrrekte dosering. Da der ofte går lang tid mellem sprøjteopgaverne er det en god
hjælp for den ansvarlige driftsleder at have tilgang til regneark med alle de forskellige
beregninger indlagt. Der er i PROKNUS regnearksmappe beregninger til marksprøjte,
tågesprøjte, rygsprøjte og Herbisprøjte samt sprøjteplan og blandingstabel.

Truls Wiberg 1999

Op

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Dannebrog

Svenska flaggan

Union Jack

Die Fane

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail:
Du kan sende enten til info@proknus.dk eller proknus@dataiskoven.dk

CVR 16 97 10 73

© PROKNUS 2008