Chiles økonomi

Økonomi og frihandel

Chile er i 1994 præget af indenrigspolitisk stabilitet, liberal markedsøkonomi, et højt investeringsniveau, faldende inflation og en lav arbejdsløshed. Den chilenske befolkning har entreprenør-ånd og er meget arbejdsomme hvilket både skovbrug og træindustri nyder godt af under den højkonjunktur der prægede 1994.

Industriproduktionen steg med 3 %. Vækst i BNP 5,9 % 1993. Den officielle inflation var 1993 på 12,7 % og i 1994 10,5 - 11 %. Selskabsskatten er lav, 15 % (1989) Investeringer forventes i 1994 at stige fra 28 til 30 % af BNP.

Stor tilstrømning af udenlandske investeringer til flere lande i Sydamerika. Heraf har Chile fået en meget lille andel 2,4 % af de 52,72 milliarder $ i aktie- og obligationsinvesteringerne i de fem største markeder i Latinamerika. (Rapport fra investeringsbanken Salomon Brothers). Chile har en streng kontrol med tilstrømningen af kapital udefra. Dertil en høj kapitalvindingsskat og et krav om at udbytter skal forblive i Chile i mindst et år. Alligevel går det godt for Chile fordi man har haft held med opsparing, øget eksport og udenlandske investeringer i fabrikker og udstyr.

Stærk økonomisk vækst med et højt og stabilt investeringsniveau. Danmarks eksport til Chile i 1993 332,7 millioner kr. Importen var på 145,9 millioner kr. Mulighederne for eksport af maskiner til den hastigt voksende levnedsmiddelindustri kan betegnes som særligt gode men også for maskiner og knowhow til landbrug, frugtavl, skovbrug og fiskeri. Interessen for Joint venture er stor.

Canada og Mexico har i 1994 lagt pres på USA for at få Chile optaget i NAFTA ( North American Free Trade Agreement). Man ønsker at opnå en modvægt til EU. Det mål som kan blive til virkelighed er verdens største frihandelsområde fra Alaska i nord til Ildlandet i syd, med 740 millioner mennesker. Frihandel har været en vigtig faktor til at give Latinamerika en vækstrate der kun overgås af Asien. Chile satser også på en anden frihandelsorganisation - MERCOSUR der omfatter Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

I december 1994 kom der to nyheder, for det første dannelsen af FTAA (Free Trade Area of the Americas) hvilket er et trin på vejen til dette verdens største frihandelsområde, og for det andet at Chile blev optaget i NAFTA fra og med sommeren 1996.

Revaluering af valuta og kobling til US$ har påvirket både eksport og import.

Minedrift m.m.

Den vigtigste enkeltsektor for Chiles økonomi er minedrift. Landet har godt 24 % af verdens kendte kobberforekomster og er en af verdens to største eksportører af kobber.

Kobber er den vigtigste eksportprodukt og svarer sammen med biproduktionen for næsten halvdelen af landets eksportindtægter. Chiles største virksomhed er det statsejede mineselskab CODELCO med 30.000 ansatte. Kobberproduktionen sker hovedsaglig i landets nordlige dele. Til de største miner hører Chuquicamata der ligger i den II region er verdens største mine (brud) oven jord og Escondida.

Af andre naturrigdomme skal særlig nitrater nævnes men også jern, borax, molybdæn, guld, silver, lithium, kalksten, svovl, zink, salt, iod og gips. Chile har egen olieproduktion i Magellan strædet.

Industri

Industriproduktionen faldt under Pinochet's militærdiktatur men har vist en stigende tendens fra 1987. Forfatteren har koncentreret sig om træindustrier som også omtales under "Skovbrug"

Jordbrug

Chile har en meget fin produktion af vin og frugt. Der er særlig to meget vigtige dale hvor en stor del af denne produktion finder sted. Dels Maipudalen ved Santiago, der ligger mellem kystbjergene og Andesbjergene hvor der produceres frugt, vin, blommer og ferskner. Den anden dal er Aqoncaguadalen med subtropisk klima hvor avocado og chirimoya trives.

Moden frugt og grøntsager kan fås overalt

Dyreholdet skifter ned gennem Chile. Mod nord bruges indhemske dyr som lamaer. Går vi så mod syd ændres jordbruget gradvis fra gartneri og landbrug med kornproduktion til kvægbrug for at slutte med fåreavl i den sydligste del af landet - Patagonien.

Skovbruget og træindustrien er i kraftig vækst, se "Skovbrug"

Største delen af jorden ejes af få personer, godt 1 % av jordejerne ejer ca. 64 % af jorden.

Fiskeri

Fiskeriet har øget kraftigt siden slutningen af 1970:erne og har stor betydning for den chilenske økonomi. Chile er i dag en af verdens største fiskerinationer. I land er der bygget fabrikker til produktion af fiskemel og fiskeolie og der forarbejdes store mængder fisk og skaldyr der bliver frosset eller konserveret på dåser til eksport. Der er bl.a. en betragtelig fangst af skaldyr: "Spider crabs", hummere, østers og søpindsvin. Der fanges mange sardiner og ansjoser. Tilstedeværelsen av fiskeriet har styrket infrastrukturen ved kystbyerne.

San Vincente fiskerihavn

Mindsteløn arbejdsløshed og sociale forhold

Minimumsløn i Chile ca. 55.000 pesos om måneden dvs. ca. 790 kr. En dygtig arbejder tjener 150.000 pesos = 2.150 kr. Chilenerne har ferie i 15 arbejdsdage og af frynsegoder er spisebilletter til frokost en udbredt skik. Pension og sygesikring betaler man selv og tilsammen udgør de ca. 16 % af bruttolønnen. Arbejdsgiveren bidrager kun med en meget lille del. Chile har Sydamerikas mest omfattende sociale forsikringssystem. Alle der er tilsluttet får gratis lægehjælp.

Arbejdsløshed 1994 ca. 6,5 %. Omtrent 13 % af arbejderne er medlemmer af en fagforening. Der er ingen strejkeret eller kollektivaftaler, hver virksomhed har sin egen fagforening.

Lov om arbejdsbeskyttelse omfatter sikkerhedssko, hjælme m.m.

Truls Wiberg 2001 Op Forrige Næste

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail: