Chiles økonomi
Økonomi og
frihandel
Chile er i 1994 præget af indenrigspolitisk stabilitet,
liberal markedsøkonomi, et højt investeringsniveau, faldende inflation og en
lav arbejdsløshed. Den chilenske befolkning har entreprenør-ånd og er meget arbejdsomme
hvilket både skovbrug og træindustri nyder godt af under den højkonjunktur
der prægede 1994.
Industriproduktionen steg med 3 %. Vækst i BNP 5,9 % 1993. Den officielle inflation var 1993 på 12,7 % og i 1994 10,5
- 11 %. Selskabsskatten er lav, 15 % (1989) Investeringer forventes i 1994 at stige fra 28 til 30 % af
BNP.
Stor tilstrømning af udenlandske investeringer til flere
lande i Sydamerika. Heraf har Chile fået en meget lille andel 2,4 % af de 52,72
milliarder $ i aktie- og obligationsinvesteringerne i de fem største markeder i
Latinamerika. (Rapport fra investeringsbanken Salomon Brothers). Chile har en
streng kontrol med tilstrømningen af kapital udefra. Dertil en høj
kapitalvindingsskat og et krav om at udbytter skal forblive i Chile i mindst et
år. Alligevel går det godt for Chile fordi man har haft held med opsparing, øget
eksport og udenlandske investeringer i fabrikker og udstyr.
Stærk økonomisk vækst med et højt og stabilt
investeringsniveau. Danmarks eksport til Chile i 1993 332,7 millioner kr.
Importen var på 145,9 millioner kr. Mulighederne for eksport af maskiner til
den hastigt voksende levnedsmiddelindustri kan betegnes som særligt gode men
også for maskiner og knowhow til landbrug, frugtavl, skovbrug og fiskeri.
Interessen for Joint venture er stor.
Canada og Mexico har i 1994 lagt pres på USA for at få
Chile optaget i NAFTA ( North American Free Trade Agreement). Man ønsker at opnå
en modvægt til EU. Det mål som kan blive til virkelighed er verdens største frihandelsområde
fra Alaska i nord til Ildlandet i syd, med 740 millioner
mennesker. Frihandel har været en vigtig faktor til at give Latinamerika en vækstrate
der kun overgås af Asien. Chile satser også på en anden
frihandelsorganisation - MERCOSUR der omfatter Brasilien, Argentina, Paraguay og
Uruguay.
I december 1994 kom der to nyheder, for det første
dannelsen af FTAA (Free Trade Area of the Americas) hvilket er et trin på vejen
til dette verdens største frihandelsområde, og for det andet at Chile blev
optaget i NAFTA fra og med sommeren 1996.
Revaluering af valuta og kobling til US$ har påvirket
både eksport og import.
Minedrift
m.m.
Den vigtigste enkeltsektor for Chiles økonomi er minedrift.
Landet har godt 24 % af verdens kendte kobberforekomster
og er en af verdens to største eksportører af kobber.
Kobber er den vigtigste eksportprodukt og svarer sammen med
biproduktionen for næsten halvdelen af landets eksportindtægter. Chiles største
virksomhed er det statsejede mineselskab CODELCO med 30.000 ansatte. Kobberproduktionen
sker hovedsaglig i landets nordlige dele. Til de største miner hører Chuquicamata der ligger i den II
region er verdens største mine (brud) oven jord og Escondida.
Af andre naturrigdomme skal særlig nitrater nævnes men
også jern, borax, molybdæn, guld, silver, lithium, kalksten, svovl, zink,
salt, iod og gips. Chile har egen olieproduktion i Magellan strædet.
Industri
Industriproduktionen faldt under Pinochet's militærdiktatur men har vist
en stigende tendens fra 1987. Forfatteren har koncentreret sig om træindustrier
som også omtales under "Skovbrug"
Jordbrug
Chile har en meget fin produktion af vin og frugt. Der er
særlig to meget vigtige dale hvor en stor del af
denne produktion finder sted. Dels Maipudalen ved Santiago, der
ligger mellem kystbjergene og Andesbjergene hvor der produceres frugt, vin, blommer og ferskner. Den anden dal er Aqoncaguadalen med subtropisk
klima hvor avocado og chirimoya trives.
Moden frugt og grøntsager kan fås overalt
Dyreholdet skifter ned gennem Chile. Mod nord bruges
indhemske dyr som lamaer. Går vi så mod syd ændres jordbruget gradvis fra gartneri
og landbrug med kornproduktion til kvægbrug
for at slutte med fåreavl i den sydligste del af landet -
Patagonien.
Skovbruget og træindustrien er i kraftig vækst, se "Skovbrug"
Største delen af jorden ejes af få personer, godt 1 % av jordejerne ejer ca. 64 % af jorden.
Fiskeri
Fiskeriet har
øget kraftigt siden slutningen af 1970:erne og har stor betydning for den
chilenske økonomi. Chile er i dag en af verdens største fiskerinationer. I
land er der bygget fabrikker til produktion af fiskemel og fiskeolie og der
forarbejdes store mængder fisk og skaldyr der bliver frosset eller konserveret
på dåser til eksport. Der er bl.a. en betragtelig fangst af skaldyr: "Spider
crabs", hummere, østers og søpindsvin. Der fanges mange sardiner og ansjoser. Tilstedeværelsen av fiskeriet har styrket infrastrukturen ved
kystbyerne.
San Vincente fiskerihavn
Mindsteløn
arbejdsløshed og sociale forhold
Minimumsløn i Chile ca. 55.000 pesos om måneden dvs. ca.
790 kr. En dygtig arbejder tjener 150.000 pesos = 2.150 kr. Chilenerne har ferie
i 15 arbejdsdage og af frynsegoder er spisebilletter til frokost en udbredt
skik. Pension og sygesikring betaler man selv og tilsammen udgør de ca. 16 % af
bruttolønnen. Arbejdsgiveren bidrager kun med en meget lille del. Chile har Sydamerikas
mest omfattende sociale forsikringssystem. Alle der er tilsluttet får gratis lægehjælp.
Arbejdsløshed 1994 ca. 6,5 %. Omtrent 13 % af arbejderne
er medlemmer af en fagforening. Der er ingen strejkeret eller kollektivaftaler, hver virksomhed har sin egen
fagforening.
Lov om arbejdsbeskyttelse omfatter sikkerhedssko, hjælme
m.m.
Truls Wiberg 2001
Op Forrige
Næste
| 
