Chiles skovbrug og infrastruktur
Naturskove og plantager
Chile har omtrent 16 millioner ha skov, hvoraf ca. 1,6 millioner ha er planteret produktivt areal. De resterende 14,4 millioner ha består af naturskov og er til største delen enten privat eller offentligt fredede arealer og kan derfor ikke udnyttes kommercielt.
Chile har mere end 14 millioner ha offentlige ejede og beskyttede naturområder, herunder nationalparker og vildmarksområder. Områderne omfatter bjerge, skove, søer, gletschere og et rigt udvalg af forskellige biotoper. Cirka 18 % af landets areal er under beskyttelse, hvilket indebærer at Chile i forhold til sin størrelse har en af verdens højeste andel af beskyttede naturområder. Derudover har landet næsten 12 millioner ha. (16 %) hovedsagligt privatejede, offentligt administrerede beskyttede områder. Disse områder er ikke udnyttet kommercielt og har en righoldig flora og fauna. Til slut 3,5 millioner ha. naturskov der er privat ejet som udnyttes til produktion af hovedsagligt brænde men også råtræ til savværker og flisproduktion for eksport.
I dag har Chile ca. 1,3 millioner ha. radiatafyr (Pinus radiata) og 170.000 ha. Eukalyptus (hovedsaglig Eucalyptus globulus ) samt 100.000 ha. af andre arter. Træindustriens behov dækkes til 90 % med træ fra disse arealer der kun omfatter 2 % af landets areal eller 10 % af det produktive skovareal!
De almindeligste løvtræarter tilhører Nothofagus slægten. Der er forholdsvis få nåletræarter i Chile.
I naturskovene bruges tilsyneladende ingen forstlig ekspertise i større omfang og der udvises ikke ved gennemhugning. Hugst sker til brænde og til forbrug uden større hensyntagen til kvalitet. De udlændinge der har købt naturskov i Chile får ikke tilladelse til at udnytte indehavet. Det sker dog stadig, at chilenere får tilladelse til at eksploitere naturskov.
Den sydlige halvdel af landet er egnet til skovbrug men største delen er beskyttet på grund af erosionsfølsomme jordarter i stejlt terræn, raviner og grundvandsressourcer.
Tvungen genplantning. For øjeblikket plantes der godt 4 træer for hvert der bliver fældet. I år 2000 beregnes radiata-arealet at have steget til 1,6 millioner ha og eukalyptus arealet til 350.000 ha.
Kulturskovene er hovedsagligt placerede på golde arealer. Mindre end 10 % har erstattet fældet naturskov. Kulturskovene har derfor endnu ikke udgjort en direkte trussel mod naturskovene. Kulturskovene har både fremmet og kompenseret for den øgede produktion af træprodukter i forhold til naturskovene. Planteringerne har en vigtig rolle som beskytter af miljøet. Her skal nævnes erosion, ørkendannelse og evt. væksthuseffekt. Naturskovene udnyttes derimod kraftig til flisproduktion. Dertil kommer brændehugst m.m.
Brændehugst i naturskov 
Der plantedes gennemsnitlig i perioden 1990 - 92 114.000 ha og blev foretaget renafdrift af 30.000 ha.
VIII. Region. Den ottende region er den vigtigste skovregion for Chile. Her har Pinus radiata sin største udbredelse. Hele 60 % af al radiata findes her. I dag er man inde på 4. generation. Jorden bliver langsomt lidt surere. Almindelig vegetation forsvinder. I slugter, raviner og arealer mellem planteringerne overlever den oprindelige vegetation i et eller andet omfang. De arealer der plantes er oftest uden ret meget vegetation og tilplantningerne bidrager til at standse erosion.
Skovbrande er den største trussel mod skovene. Skovselskaberne har fælles brandforsvar. Der ligger stationer jævnt spredt ud over regionen, bemandet med 25 - 30 personer og med alt nødvendig udstyr klar til hurtig indsats. Der bruges bl.a. brandtårne. Skovbrande vil på grund af de høje sommertemperaturer her formentlig hurtigt gå over i topbrand. Det kuperede terrain kan også give anledning til problemer. De brandbælter som forfatteren fik lejlighed til at se virker meget smalle med tanke med risikoen for topbrand / brandstorme.
To vigtige træarter
Monterey fyr eller radiata: (Pinus radiata D. Don. Syn. P. Insignis. I Chile: "Pino radiata"). Oprindelig fra Californiens kyst og Guadelupe i Mexico og bruges i dag på den sydlige halvkugle som skovtræ i New Zealand, Australien, Sydafrika og Chile, hvortil den kom for godt 100 år siden. I Europa finder vi den brugt i Spanien, England og Irland. Tilvæksten i Chile overstiger endda hvad træarten kan opnå i sin hjemegn. Radiata er plantet på ringe jorde uegnede til landbrug. På meget tørre eller våde jorde og hvor der ofte er sne og lave temperaturer trives radiata ikke. Den tåler ikke meget sne p.g.a. af træartens spidse grenvinkler. Længere mod syd, hvor klimaet er koldere bruger man Oregon pine.
Pinus radiata så langt øjet rækker
Optimum i kystbjergene mellem Valdivia og Constitución. Temperaturer sjældent under -5 grader Celsius og med 1000 - 2000 mm. regn pr. år. Her er den årligt løbende tilvækst over 25 m3 pr. ha.
Radiata kan blive op til 40 - 50 m. høj og med en diameter over 150 cm. Fiberlængde gennemsnitlig 2,6 mm. Radiata er let at tørre og imprægnere og den kan slibes og poleres til en flot finish. Den lader sig også bejdse eller males. Let at bearbejde. lime, og holder til søm og skruer. Stabil og stærk. Velegnet både til indendørs og udendørs produkter. Møbler, lister, kasser. Chilenerne opfatter den som en god råvare til fremstilling af bygningstømmer, lofter, in- og udvendig beklædning, papirmasse, masonit, spånplade, krydsfiner og MDF-plader. master og pæle til jordbruget. I Nordeuropa har vi finknastet træ og ville næppe acceptere den grovknastede radiata til bygningstømmer, men til de andre produkter er den velegnet. I Sverige kalder man radiata "furu med pyjamas" på grund af striberne fra de kraftige årringe. Ved fremstilling af fingerskarret limtræ fjernes de kraftige knaster. I 20 år er der pågået arbejde med at opstamme radiata og ad denne vej frembringe knastfrit træ. Der er ikke problemer med svamp eller andre skader efter opstamning når den sker i månederne (marts) april - august). Det vil sige i "vinterhalvåret". På sigt kommer det at være muligt at fremstille længere paneler m.v. Radiata ville ikke klare vintrene i Danmark.
Skovbrugerne omtaler et lille insekt som angriber knopperne hos radiata: "Polilla del Brote". Den kan forvolde store skader og bekæmpes både biologisk og kemisk. Radiata angribes ellers ikke i større omfang af vare sig sygdomme eller skadedyr.
90 % af planteringerne har sket på land der er udsat for eller truet af erosion. Skovplantering bidrager meget kraftigt til at genanvende udpinte og eroderede jorde. Radiataplantagerne fremtræder selvfølgelig meget ensartet men bidrager alligevel til landskabelig skønhed. Der gives form og farve til et ellers tørt og bart landskab.
Hegn: For den besøgende er det påfaldende hvor få veje der er på landet og at den private ejendomsret gør det noget vanskelig, at færdes til fods. Næsten alle arealer ud til vejene er omgivet af hegn, stakit og pigtråd. Hegnene er på trods af alt interessante at studere. De kan være lavet helt af træplanker og stolper eller af mange rækker pigtråd med påhæftede tynde lodrette rafter. Arbejdsintensive konstruktioner men ofte med lokale materialer. Flere steder er radiataplanteringer indhegnede og tilsyneladende med fåregræsning. Andre steder er dyrene hegnet ude af planteringer.
Dyrefold m.
pigtråd
Indhegnet radiatakultur Dyrefold
m. planker
Pigtrådsstakit ved radiata og eukalyptusplantering
Eukalyptus: (Eucalyptus globulus Labill.). Af Chiles eukalyptus er der 90 % E. globulus fra Australien. Her finder man den på den sydøstlige del af Tasmanien, Bass Straight Islands og på sydkysten af staten Victoria. I kystegnene af Concepción kan man finde 20 årige eukalyptus der er 60 m. høje og 50 cm. i diameter. Træarten tilpasser sig meget forskellige lokaliteter med hensyn til både nedbør og jordart. Når sin optimale udvikling i området mellem Copiapo og Chiloe'. Slægten Eukalyptus har mere end 300 arter.
Eukalyptus har en negativ indvirken på bundvegetationen. Der gror ingenting under eukalyptus, hvor bladende bliver liggende. Vandforbruget skulle efter sigende også være stort.
Eukalyptus bruges hovedsagligt til papirmassefremstilling og til brænde. Videre fremstiller man møbler, gulve, lister og fine'r. Det er tungt, hårdt, sejt, stærkt og noget vanskelig at bearbejde. Chile har ca. 170.000 ha og vil i år 2000 være oppe på 350.000 ha.
Jordarter og træarter
Indenfor haver og parkanlæg samt frugtavl forekommer i Chile ca. 100 træarter der for manges vedkommende er indførte. Af hjemmehørende træarter domineres skovene af et begrænset antal løvtræer og kun et fåtal nåletræarter, hvoraf de vigtigste her skal omtales. Betydelig kommerciel interesse knytter sig til radiata, eukalyptus, Lenga, Coigüe og Raulí.
Chile er meget varieret med hensyn til jordarter, hvoraf mange genkendes fra resten af Sydamerika, Nordamerika og Europa. Den nordligste tredjedel af landet består af røde ørkenjorde der kun har vegetation på mindre end 5 % af arealet. Den årlige nedbør er 40 - 80 mm. og vegetationen består hovedsagligt af xerofyter. Her vokser kun få træarter som Pimiento (Schinus molle), Algarrobo (Prosopis chilensis) og Tamarugo (Prosopis tamarugo).
De mest betydningsfulde jorde for skovene omfatter brune skovjorde og rødbrune laterit jorde.
Ikke kalkholdige brunjorde findes fra La Ligua til Talca og omfatter vigtige landbrugsjorde. Til de hjemmehørende arter finder vi den velduftende Boldo (Peumus boldus) og Peumo (Cryptocarya alba). Der er indført og plantet eukalyptus (Eucalyptus globulus), poppel (Populus sp.) og radiatafyr (Pinus radiata). Radiata trives bedst nær ved søbrise og hvor den ikke kalkholdige brunjord grænser til brun skovjord med højere beliggenhed.
Den brune skovjord omfatter et område der strækker sig fra Illapel i nord til Temuco i syd. Et smalt bælte der er ca. 25 km bredt og 800 km. langt, i et ofte stejlt terræn ved foden af Andesbjergene. Klimaet er koldt eller fugtigt koldt, 600 - 1000 mm nedbør, sne kan forekomme om vinteren og somrene er varme. Fra gammel tid voksede her vidstrakte løvskove i lighed med de Europæiske ege- og bøgeskove hvor brunjorden først blev beskrevet af tyskeren Ramann. Her trives bl. a. Quillay (Quillaja saponaria) fra vars bark man kan udvinde råstof til sæbeproduktion.
Den rødbrune lateritjord, der er en kystjordart, finder vi fra Concepción i nord til Maullin ved Pto. Montt i syd. Den går fra havsniveau og op til ca. 1000 m. højde. Nedbøren er større end for brunjorden, 1000 - 3000 mm pr. år. Somrene er meget tørre og varme. Dette er et af de største og mest betydningsfulde skovområder i Chile. Her er plantet meget store arealer med radiata og eukalyptus. Radiata gror også ualmindeligt godt på denne jordart.
Naturskoven omfatter mange arter: Coigüe (Nothofagus dombeyi), Roble (N. obliqua), Raulí (N. alpina), Tepa (Laurelia philippiana), Laurel (L. sempervirens), Olivillo (Aextoxicom punctatum), Ulmo (Eucryphia cordifolia), Lingue (Persea lingue), Tineo (Weinmannia trichosperma), Luma (Amomyrtus luma), Canelo (Drimys winteri), Mañío (Podocarpus salignus og P. nubigemus). Den Valdivianske regnskov er tempereret og meget frodig.
I den sydlige del af landet finder man jorde af vulkansk oprindelse som Trumao eller Ñadi. Begge navne er af indiansk oprindelse. Trumao består af vulkansk aske, det er en let og luftig jordart der stammer fra tiden efter sidste nedisning. Chile var i lighed med Danmark delvis dækket af is og der findes stadig gletschere i den sydligste del. Træ-vegetationen varierer med nedbøren. Hvor denne er rigelig finder vi Mañío, Tepa, Laurel, Coigüe og Canelo m. fl. Tørrere områder domineres af Roble, Boldo og Peumo. Trumao finder vi ved foden af Andesbjergene fra Parral - Ayse'n omfattende et areal på ca. 40.000 km2.
Alerce: Ñadi betyder fugtigt areal og jordarten stammer også fra vulkansk aske der er yngre end den sidste istid. Nedbør 1300 - 2100 mm / år. Jordarten forekommer i et område fra nord for Osorno til den centrale del af Chiloe - øen. Arealet er ca. 4000 km2 og her voksede tidligere et af Chiles smukkeste træer - Alerce (Fitzroya cupressoides) der også kaldes Chilean redwood.
Lenga: Længst ned i Ildlandet vokser en meget attraktiv træart, Lenga (Nothofagus pumillo) på podsoljorde i rene bestande. Den kaldes også "Tierra del Fuego Cherrywood" eller "Feuerlandskirsche" og udnyttes kommercielt. Særdeles velegnet til finere møbler. Der fremstilles limtræ, møbelben, stolper og møbeldele. Største tykkelse på limtræ er 45 mm. Svært at få lange stave der er fejlfri. Derfor stiger prisen med længden på limtræet. Lenga findes også i bjergegne i region VIII - XI.
Det træ der fås fra den sydligste del anses for den bedste. Lenga findes over 3 - 4 millioner ha, hvoraf ca. en million ha er kommercielt brugbart. Der er ikke nogen restriktioner vedrørende Lenga og naturskove.
Hugst af Lenga: 1/3 efterlades til foryngelse ("severance cutting"). Den selvforynges let. Skoven forynges under overstanderne der hugges igen efter 20 år. Sporhugst i Lenga, sporene 10 - 25 m brede. Man bruger små renafdrifter. Lenga har en levetid uden menneskelig indgriben på 150 - 200 år. Hvis der er forstlig drift så er en rotation 80 - 85 år.
Skovdyrkning: Chilenerne ved ganske meget om dyrkning af Lenga. Anderledes forholder det sig med Coigüe hvor man endnu ikke ved nok om livscyklus og foryngelse. Dette skyldes til dels at Coigüe er en lystræart og pionertræart der indfinder sig efter vulkanudbrud og jordskælv, som den første træart. Dette ændres med årene til en blandingsskov med 10 - 15 andre arter. Lenga vokser i rene bestande. Coigüe planteres ikke.
Raulí findes naturligt i region VII - X´s nordlige del. Der er ingen rigelig forekomst og der er ikke nogen kulturer/planteringer.
Bjergskove: Typisk finder man Raulí, Roble og de første Araucaria mellem 800 - 900 m. Lidt højere oppe, 1100 -1200 m., er der Coigüe og Araucaria. I denne skovtype kommer Lenga til foroven og erstatter helt Coigüe omkring 1200 m.
Forekomsten i Andesbjergene strækker sig fra 550 m til 1800 m højde mellem den 37' og 41' sydlige breddegrad.
Araucaria: Endnu højere oppe, f.o.m. 900 m og op til trægrænsen finder man Chiles vel nok mest specielle træart Araucaria (Araucaria araucana) der mange steder danner skyline på bjergryggene i den IX region der har fået navn efter træarten - Región de la Araucania. Den trives på jorde af vulkansk oprindelse. Arten skulle være 400 millioner år gammel. I Norden kan man finde denne smukke træart ved bl. a. Bergen i Norge. Der findes ca. 300.000 ha med Araucariaskov i Chile. Heraf ligger 75.450 ha. i Chiles nationalparker og skovreservater. Det svarer til at ca. 25 % af alle Araucariaskove er beskyttede under Snaspe (Sistema de Areas Silvestres Protegidas). Arten er medtaget på Washington-konventionens rødliste nr. 1og ratificeret af Chile i 1967.
De største forekomster ses i de to nationalparker Villarica og Conguillio, samt i Malalcahuello skovreservatet. Araucaria danner både rene bevoksninger og indgår i blanding med andre skovtræer som Lenga, Coigüe og Ñirre.
Som undervegetation finder man Ñirre (Nothofagus antarctica) et 2-4 meter høj busklignende træ der er meget nøjsom, den vokser længst op på bjergskråningerne, både på kolde og våde lokaliteter, fra Molina i nord til Ildlandet i syd. Ved ca. 1700 m højde er den og Araucaria alene tilbage.
Reproduktion og tilvækst hos Araucaria: Araucaria, der er tvekønnet, selvsår sig ret let og 570.000 ha. jord i Anderne anses for velegnet til dens fortsatte udbredelse. Den er en lyskrævende langsom starter og gror kun lidt de første 10 år. Højdevæksten de første 100 år udgør gennemsnitligt 10 cm. årligt. Indtil 500 år vokser den 3 cm årligt i gennemsnit. Ved 250 års alder er brysthøjdediameteren ca. 80 cm. Årlig tilvækst ca. 3 m3 pr. ha. Araucariatræets livscyklus kan deles i tre faser. De første 100 - 200 år er ungdomsfasen. Modenhed varer til træet opnår 500 år og alderdommen indtil 800 år. Enkeltindivider opnår at blive ældre end 1000 år. Maksimum højde ca. 50 m og med en diameter på lidt over to meter. Træet er tidligere meget brugt til bl. a. bygninger, broer og gulve. Conaf omtaler den som en særligt sårbar art men ikke i fare for udryddelse. I samme kategori hører Alerce og Palma chilena der er Chiles egen smukke palme. Den findes i dag i begrænset antal på grund af den efterstræbede palmesaft som udvindes af den fældede stamme. Frugterne er nogle meget små spiselige kokosnødder. Denne palme kan vokse i koldere egne end nogen anden palme og ses op til 800 m. højde i region V.
Lovgivning
Love, 701 (1974) APF Aptitud Preferentemente Forestal eller brugbar til skovbrug. Lov der forpligter at APF jorde skal genplantes. Der skulle når dette skrives i 1994 være en naturskovlov under forberedelse.
Den nuværende skovlovgivning virker ikke helt efter hensigten. Et eksempel herpå er at Alerce indtil nu kun har været beskyttet som levende. Det har medført at man har brændt skov for at dræbe Alerce og derefter fælde dem. Der fandtes store lager af Alerce på i hvert fald et savværk og udbudet i tømmerhandlerne indenfor f. eks. døre og badeværelsesskabe gav ikke indtryk af at arten er sjælden. Ligeledes ser man Alerce i nybyggeri og i private hjem.
En Alercestolpe i
nybyggeri
Den nuværende træproduktion
Savværker og træindustrier fremstiller et bredt spektrum af produkter: savede varer, fingerskarret limtræ, MDF, masonit, spånplade, krydsfiner, stolper og drejede genstande, pellets m.m. Man bruger hovedsaglig radiata og eukalyptus. Af de i Chile hjemmehørende træarter er Lenga p.t. vigtigst.
Radiata har meget lange træfibre. Der produceres bl.a. masonit til indvendig beklædning af døre til bilindustrien, hvor der er store krav til styrke. Det må formodes, at MDF-plader fra Chile ligeledes er meget stærke. Masonit fremstilles med mange forskellige overflader.
Man fornemmer hvor vigtig træ er for Chilenerne når man rejser i landet syd for Santiago. Hvor der er rigelig tilgang på træ er husene, ja hele byer, bygget af træ. Opvarmningen foregår med træ. Kirker, broer og andre konstruktioner er lavet af træ. Selve luften er fyldt med duften af brænderøg. Chilenerne bygger træhuse i mange etager. Det er interessant at se et hus under opførsel. Huset består af et træskelet der bygges mange gange stærkere end et dansk bindingsværkshus. I Chile er der hyppige jordskælv, hvilket stiller betydelige krav til holdfasthed.
Stærke
trækonstruktioner i et land med jordskælv
Større skovejende virksomheder og savværker
Som eksempel kan nævnes Forestal Arauco, Concepción. >500.000 m3 savede varer pr. år, 400.000 ha egne skove og Aserraderos Cementos Bio Bio S.A., Concepción. 100.000 m3 savede varer pr. år, 13.000 ha egne skove.
På mange savværker arbejder man med at udbygge produktionen, herunder tørringskapaciteten.
Dypningsmiddel PCP, pentachlorphenatodesodium eller pentachlorphenol anvendes for at undgå blue stain eller blåsplintsvampe i fyrretræ men er ætsende og meget giftig. Virker mod råd og termitter. Halogenerede phenoler virker stærkt svampehæmmende.
Maskiner. Tecfor er en chilensk virksomhed der fremstiller skovbrugsmaskiner. Ret i øjenfaldende er den trehjulede selvkørende kran og udslæbningskøretøj. I stejlt terrain bruges ofte linkran. Både i skoven og på savværkerne blev der brugt okser til at slæbe frem kævler.
TEC 2.2
Linkran
Okser ved savværk
Læsserampe for stokke
Den fremtidige træproduktion
Den fremtidige råtræproduktion bliver stor. Dels tilplantes fortsat nye arealer og dels er tilvæksten meget god. Chilenerne har stor knowhow og er behagelige at samarbejde med. Det er formentlig mulig at certificere de store ensartede plantager der etableres udenfor naturskovene, hvis dette skulle være et ønske.
Set fra et nordisk synspunkt er chilenernes svaghed deres design, der opfattes som ofte ret tungt. På den anden side vil ganske mange af de besøgte træindustrier let kunne fremstille et produkt tegnet i Europa. Møbelindustrierne laver gerne både halvfabrikata og knockdown.
Organisationer
Corma (Corporacion Chilena de la Madera) har til formål at være et forum for private virksomheder for at forøge, forbedre og få det bedste ud af de tilgængelige skovressourcer i landet. Videre at medvirke til forbindelse mellem involverede parter med det formål at skabe en tilstrækkelig og fortsat udvikling af skovsektoren samtidigt med at man opretholder et højt informationsniveau til det øvrige samfund.
Expocorma '93. Latinamerikas største skovbrugsudstilling. Der fandt en udstilling sted i november 1993 og var den 4:e som Chile har afholdt og arrangeret af Corma. Mere end 300 nationelle og internationelle udstillere indenfor skovbrugsmaskiner og teknik, savværksteknik, træbearbejdning, Informatik herunder telekommunikation og computerteknologi. Udstilling af forarbejdede træprodukter som møbler, vinduer, døre m.m. Samtidig udstilling af designere og arkitekter. Udstillingen omfattede også papirmasse og papir, forskning, udvikling og uddannelse. Der var konferencer og seminarer, rundture til plantager, maskinskovningsdemonstrationer, savværker samt havne i den VIII region.
Conaf (Corporacion Nacional Forestal, National Forestry Service) Landbrugsministeriets styrelse for bl.a. administration af nationalparkerne. De varetager beskyttelse af skovene, flora og fauna.
Corfo (Corporación de Fomento de la Producción) er en statsinstitution som skal fremme landets produktionsaktiviteter ved bl. a. at bevilge lån og garantier til investering i projekter og udbygning af ny teknologi. Man støtter også forskning indenfor kortlægning og vurdering af natur ressourcer.
Fundación Chile blev startet 1976 i samarbejde mellem den chilenske regering og det amerikanske ITT der ikke kunne få udført kapital fra landet. Det er en ideel organisation der skal overføre moderne teknologi til Chile for at øge produktionskapaciteten og skabe nye forretningsmuligheder. Fundación Chiles Forestry Department formidler kontakt for den der ønsker forbindelse til Chiles skovindustrier.
Asimad (La Asociación de Industriales de la Madera), Træindustriernes forbund har 70 % af landets producenter som medlemmer og omfatter ca. 65 % af trævare eksporten.
Centec er bl. a. med til at udvikle Chiles egne muligheder for at forædle råtræ til højere betalte produkter. Centec har som formål at finde nye produkter og nye veje. Fundación Chile var med til at starte Centec.
Infrastruktur
Flyvepladser: Arica, Iquique, Antofagasta, Santiago, Concepción og Punta Arenas. Flyvepladsen i Santiago bruges til international trafik. Der er to flyveselskaber i Chile, LAN CHILE og LADECO.
Veje: Den panamerikanske highway ("The Panamericana Highway", Route No. 5) går fra den peruvianske grænse i nord ned til Puerto Montt i syd. En strækning på 3.600 km. Denne hovedvej forgrener sig til kystbyer og grænseovergange men i øvrig er der mange grusveje. Fra Puerto Montt til Villa O'Higgins i den XI region ("The Austral Longitudinal Highway") er der nogle steder nødvendig at bruge færgeforbindelser.
Biludlejning: Ganske udmærket service hos Hertz. Det kan være en god ide at leje en chauffør, særlig i de større byer.
Busser: Der er udmærkede busforbindelser både i Chile og til nabolandene.
Jernbane: Der er bl.a. jernbaneforbindelse mellem Santiago og Puerto Montt. Militærregimet forsømte af politiske årsager jernbanenettet og antallet af passagerere faldt i perioden 1973 - 1993 fra 17 til 2 millioner. I dag forsøges jernbanenettet privatiseret.
Havne: Arica, Iquique, Tocopilla, Antofagasta, Coquimbo, Valparaiso, San Antonio, Talcahuano, San Vincente, Lirquen, Puerto Montt og Punto Arenas. Der er flere steder begrænsninger m.h.t. tidevand, havnedybder og kajplads. Der tilkommer problemer ved blæsevejr da flere af havnene ved Stille Havskysten er ret ubeskyttede som f.eks. Valparaiso. I Puerto Montt er tidevandsforskellen oppe på 5 - 8 meter.
Panorama over San Vincente: Fiskerihavnen, eksporthavnen for
trævarer og flis
San Vincente, der er statsejet bliver fremover den største eksporthavn for træ. Lirquen er i privat eje.
Der er vanskelig at anlægge havne langs den chilenske kyst da kysten ofte er stejl og utilgængelig. Vanddybden er mange steder utilstrækkelig. Man er derfor nødt til at bygge lange piere ud til kajpladserne. Det kan tage op til 14 dage at fylde en bulkcarrier med savede produkter, hvilket giver kødannelse. Skovselskaberne chartrer al skibsfart.
Shipping: Lauritsen Reefing A/S og Mærsk. Pan Ocean Co. m.fl.
Eksport
Eksport af råtræ til det frie verdensmarked sker uden markedsordninger.
Af
de hjemmehørende arter er Lenga, Coigüe og
Raulí velegnede til
industriel produktion og eksport.
I fremtiden kan Mañío, Tepa og Laurel måske blive af betydning for savværker og træindustri.
Afslutning
På grund af lang afstand til leverandører af maskiner og teknik og servicepersonel er chilenerne dygtige på at klare reparationer og løse problemer på stedet. Ligeledes er der adgang til relativ billig arbejdskraft. Højteknologiske maskiner m.m. vil vel med tiden erstatte enklere løsninger og medføre færre ansatte. Der var virksomhedsledere som forfatteren talte med, der var af den opfattelse af at den chilenske befolkning var for lille til at opretholde væksten i økonomien og at der ville blive mangel på arbejdskraft.
Muligheden for samhandel med Chile er god. Som altid er det personlige relationer, kendskab til branchen og den enkelte vares pris leveret der er afgørende for om der kan laves en god forretning.
Ønsker du mere information om Chile
så
kontakt mig venligst enten pr.
telefon 24 65 88 68 eller pr.
E-mail: proknus(at)dataiskoven.dk
Litteratur:
C. Ray Roberts. Major Soils of Chile, 1958
Claudio
Donoso Zegers. Arboles Nativos de Chile, 1994.
Truls Wiberg 2001 Op Forrige Næste
Proknus logo står
for
kombinationen
af
praktik og teori.
Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør
Mobil:
+45 24 65 88 68
E-mail:
© PROKNUS 2009