Chiles skovbrug og infrastruktur
Naturskove
og plantager
Chile har omtrent 16 millioner ha skov, hvoraf ca. 1,6
millioner ha er planteret produktivt areal. De resterende 14,4 millioner ha består af naturskov
og er til største
delen enten privat eller offentligt fredede arealer og kan derfor ikke
udnyttes kommercielt.
Chile har mere end 14 millioner ha offentlige ejede og
beskyttede naturområder, herunder nationalparker og vildmarksområder. Områderne
omfatter bjerge, skove, søer, gletschere og et rigt udvalg af forskellige
biotoper. Cirka 18 % af landets areal er under beskyttelse, hvilket indebærer
at Chile i forhold til sin størrelse har en af verdens højeste andel af
beskyttede naturområder. Derudover har landet næsten 12 millioner ha. (16 %)
hovedsagligt privatejede, offentligt administrerede beskyttede områder. Disse
områder er ikke udnyttet kommercielt og har en righoldig flora og fauna. Til
slut 3,5 millioner ha. naturskov der er privat ejet som udnyttes til produktion
af hovedsagligt brænde men også råtræ til savværker og flisproduktion for
eksport.
I dag har Chile ca. 1,3 millioner ha. radiatafyr (Pinus
radiata) og 170.000 ha. Eukalyptus (hovedsaglig Eucalyptus globulus ) samt
100.000 ha. af andre arter. Træindustriens behov dækkes til 90 % med træ fra
disse arealer der kun omfatter 2 % af landets areal eller 10 % af det produktive
skovareal!
De almindeligste løvtræarter tilhører Nothofagus slægten.
Der er forholdsvis få nåletræarter i Chile.
I naturskovene bruges tilsyneladende ingen forstlig
ekspertise i større omfang og der udvises ikke ved gennemhugning. Hugst sker til
brænde og til forbrug uden større hensyntagen til kvalitet. De udlændinge
der
har købt naturskov i Chile får ikke tilladelse til at udnytte indehavet. Det
sker dog stadig, at chilenere får tilladelse til at eksploitere naturskov.
Den sydlige halvdel af landet er egnet til skovbrug men største
delen er beskyttet på grund af erosionsfølsomme jordarter i stejlt terræn,
raviner og grundvandsressourcer.
Tvungen genplantning.
For øjeblikket plantes der godt 4 træer for hvert der bliver fældet. I år
2000 beregnes radiata-arealet at have steget til 1,6 millioner ha og eukalyptus arealet til 350.000 ha.
Kulturskovene er hovedsagligt placerede på golde arealer.
Mindre end 10 % har erstattet fældet naturskov. Kulturskovene har derfor endnu
ikke udgjort en direkte trussel mod naturskovene. Kulturskovene har både
fremmet og kompenseret for den øgede produktion af træprodukter i forhold til
naturskovene. Planteringerne har en vigtig rolle som beskytter af miljøet. Her
skal nævnes erosion, ørkendannelse og evt. væksthuseffekt. Naturskovene
udnyttes derimod kraftig til flisproduktion. Dertil kommer brændehugst m.m.
Brændehugst i naturskov 
Der plantedes gennemsnitlig i perioden 1990 - 92 114.000 ha
og blev foretaget renafdrift af 30.000 ha.
VIII. Region. Den ottende region er den vigtigste
skovregion for Chile. Her har Pinus radiata sin største udbredelse. Hele 60 %
af al radiata findes her. I dag er man inde på 4. generation. Jorden bliver
langsomt lidt surere. Almindelig vegetation forsvinder. I slugter, raviner og
arealer mellem planteringerne overlever den oprindelige vegetation i et eller
andet omfang. De arealer der plantes er oftest uden ret meget vegetation og
tilplantningerne bidrager til at standse erosion.
Skovbrande er den største trussel mod skovene.
Skovselskaberne har fælles brandforsvar. Der ligger stationer jævnt spredt ud
over regionen, bemandet med 25 - 30 personer og med alt nødvendig udstyr klar
til hurtig indsats. Der bruges bl.a. brandtårne. Skovbrande vil på grund af de
høje sommertemperaturer her formentlig hurtigt gå over i topbrand. Det kuperede
terrain
kan også give anledning til problemer. De brandbælter som forfatteren fik
lejlighed til at se virker meget smalle med tanke med risikoen for topbrand /
brandstorme.
To vigtige træarter
Monterey
fyr
eller radiata: (Pinus radiata D.
Don. Syn. P. Insignis. I Chile: "Pino radiata"). Oprindelig fra Californiens kyst og Guadelupe i
Mexico og bruges i dag på den sydlige halvkugle som skovtræ i New Zealand,
Australien, Sydafrika og Chile, hvortil den kom for godt 100 år siden. I Europa
finder vi den brugt i Spanien, England og Irland. Tilvæksten i Chile overstiger
endda hvad træarten kan opnå i sin hjemegn. Radiata er plantet på ringe jorde
uegnede til landbrug. På meget tørre eller våde jorde og hvor der ofte er sne
og lave temperaturer trives radiata ikke. Den tåler ikke meget sne p.g.a. af
træartens spidse grenvinkler. Længere mod syd, hvor klimaet er koldere bruger
man Oregon pine.
Pinus radiata så langt øjet rækker
Optimum i kystbjergene mellem Valdivia og Constitución.
Temperaturer sjældent under -5 grader Celsius og med 1000 - 2000 mm. regn pr.
år. Her er den årligt løbende tilvækst over 25 m3 pr. ha.
Radiata
kan blive op til 40 - 50 m. høj og med en diameter over 150 cm. Fiberlængde gennemsnitlig 2,6 mm.
Radiata er let at tørre og imprægnere og den kan slibes
og poleres til en flot finish. Den lader sig også bejdse eller males. Let at
bearbejde. lime, og holder til søm og skruer. Stabil og stærk. Velegnet både
til indendørs og udendørs produkter. Møbler, lister, kasser. Chilenerne
opfatter den som en god råvare til fremstilling af bygningstømmer, lofter, in-
og udvendig beklædning, papirmasse, masonit, spånplade, krydsfiner og
MDF-plader. master og pæle til jordbruget. I Nordeuropa har vi finknastet træ
og ville næppe acceptere den grovknastede radiata til bygningstømmer, men til
de andre produkter er den velegnet. I Sverige kalder man radiata "furu med
pyjamas" på grund af striberne fra de kraftige årringe. Ved fremstilling
af fingerskarret limtræ fjernes de kraftige knaster. I 20 år er der pågået
arbejde med at opstamme radiata og ad denne vej frembringe knastfrit træ. Der
er ikke problemer med svamp eller andre skader efter opstamning når den sker i
månederne (marts) april - august). Det vil sige i "vinterhalvåret".
På sigt kommer det at være muligt at fremstille længere paneler m.v. Radiata
ville ikke klare vintrene i Danmark.
Skovbrugerne omtaler et lille insekt som angriber knopperne
hos radiata: "Polilla del Brote". Den kan forvolde store skader og
bekæmpes både biologisk og kemisk. Radiata angribes ellers ikke i større
omfang af vare sig sygdomme eller skadedyr.
90 % af planteringerne har sket på land der er udsat for
eller truet af erosion. Skovplantering bidrager meget kraftigt til at genanvende
udpinte og eroderede jorde.
Radiataplantagerne fremtræder selvfølgelig meget ensartet men bidrager
alligevel til landskabelig skønhed. Der gives form og farve til et ellers tørt
og bart
landskab.
Hegn: For den besøgende
er det påfaldende hvor få veje der er på landet og at den private ejendomsret
gør det noget vanskelig, at færdes til fods. Næsten alle arealer ud til
vejene er omgivet af hegn, stakit og pigtråd. Hegnene er på trods af alt
interessante at studere. De kan være lavet helt af træplanker og stolper eller
af mange rækker pigtråd med påhæftede tynde lodrette rafter.
Arbejdsintensive konstruktioner men ofte med lokale materialer. Flere steder er
radiataplanteringer indhegnede og tilsyneladende med fåregræsning. Andre
steder er dyrene hegnet ude af planteringer. 
 
Dyrefold m.
pigtråd
Indhegnet radiatakultur Dyrefold
m. planker
Pigtrådsstakit ved radiata og eukalyptusplantering
Eukalyptus:
(Eucalyptus globulus Labill.). Af Chiles eukalyptus er der 90 % E.
globulus fra Australien. Her finder man den på den sydøstlige del af
Tasmanien, Bass Straight Islands og på sydkysten af staten Victoria. I
kystegnene af Concepción kan man finde 20 årige eukalyptus der er 60 m. høje
og 50 cm. i diameter. Træarten tilpasser sig meget forskellige lokaliteter med
hensyn til både nedbør og jordart. Når sin optimale udvikling i området
mellem Copiapo og Chiloe'. Slægten Eukalyptus har mere end 300 arter.
Eukalyptus har en negativ indvirken på bundvegetationen.
Der gror ingenting under eukalyptus, hvor bladende bliver liggende.
Vandforbruget skulle efter sigende også være stort.
Eukalyptus bruges hovedsagligt til papirmassefremstilling og til brænde. Videre fremstiller man møbler, gulve, lister og fine'r.
Det er tungt, hårdt, sejt, stærkt og noget vanskelig at bearbejde.
Chile har ca. 170.000 ha og vil i år 2000 være oppe på 350.000 ha.
Jordarter og
træarter
Indenfor haver og parkanlæg samt frugtavl forekommer
i Chile ca. 100 træarter der for manges vedkommende er indførte. Af hjemmehørende træarter domineres skovene af et begrænset
antal løvtræer og kun et fåtal nåletræarter, hvoraf de vigtigste her skal
omtales. Betydelig kommerciel interesse knytter sig til radiata, eukalyptus,
Lenga, Coigüe og Raulí.
Chile er meget varieret med hensyn til jordarter, hvoraf
mange genkendes fra resten af Sydamerika, Nordamerika og Europa. Den nordligste
tredjedel af landet består af røde ørkenjorde der kun har vegetation på
mindre end 5 % af arealet. Den årlige nedbør er 40 - 80 mm. og vegetationen
består hovedsagligt af xerofyter. Her vokser kun få træarter som Pimiento
(Schinus molle), Algarrobo (Prosopis chilensis) og Tamarugo (Prosopis tamarugo).
De mest betydningsfulde jorde for skovene omfatter brune
skovjorde og rødbrune laterit jorde.
Ikke kalkholdige brunjorde findes fra La Ligua til Talca og
omfatter vigtige landbrugsjorde. Til de hjemmehørende arter finder vi den
velduftende Boldo (Peumus boldus) og Peumo (Cryptocarya alba). Der er indført
og plantet eukalyptus (Eucalyptus globulus), poppel (Populus sp.) og radiatafyr
(Pinus radiata). Radiata trives bedst nær ved søbrise og hvor den ikke
kalkholdige brunjord grænser til brun skovjord med højere beliggenhed.
Den brune skovjord omfatter et område der strækker sig
fra Illapel i nord til Temuco i syd. Et smalt bælte der er ca. 25 km bredt og
800 km. langt, i et ofte stejlt terræn ved foden af Andesbjergene. Klimaet er
koldt eller fugtigt koldt, 600 - 1000 mm nedbør, sne kan forekomme om
vinteren og somrene er varme. Fra gammel tid voksede her vidstrakte løvskove i
lighed med de Europæiske ege- og bøgeskove hvor brunjorden først blev
beskrevet af tyskeren Ramann. Her trives bl. a. Quillay (Quillaja saponaria) fra
vars bark man kan udvinde råstof til sæbeproduktion.
Den rødbrune lateritjord, der er en kystjordart, finder vi
fra Concepción i nord til Maullin ved Pto. Montt i syd. Den går fra havsniveau og op til ca. 1000 m. højde. Nedbøren
er større end for brunjorden, 1000 - 3000 mm pr. år. Somrene er
meget tørre og varme. Dette er et af de største og mest betydningsfulde skovområder
i Chile. Her er plantet meget store arealer med radiata og eukalyptus. Radiata
gror også ualmindeligt godt på denne jordart.
Naturskoven omfatter mange arter: Coigüe (Nothofagus
dombeyi), Roble (N. obliqua), Raulí (N. alpina), Tepa (Laurelia philippiana),
Laurel (L. sempervirens), Olivillo (Aextoxicom punctatum), Ulmo (Eucryphia
cordifolia), Lingue (Persea lingue), Tineo (Weinmannia trichosperma), Luma
(Amomyrtus luma), Canelo (Drimys winteri), Mañío (Podocarpus salignus og P.
nubigemus). Den Valdivianske regnskov er tempereret og meget frodig.
I den sydlige del af landet finder man jorde af vulkansk oprindelse som Trumao eller Ñadi. Begge navne er af indiansk oprindelse. Trumao
består af vulkansk aske, det er en let og luftig jordart der stammer fra tiden
efter sidste nedisning. Chile var i lighed med Danmark delvis dækket af is og
der findes stadig gletschere i den sydligste del. Træ-vegetationen varierer med nedbøren. Hvor denne er rigelig finder vi
Mañío, Tepa, Laurel, Coigüe og
Canelo m. fl. Tørrere områder domineres af Roble, Boldo og Peumo. Trumao
finder vi ved foden af Andesbjergene fra Parral - Ayse'n omfattende et areal på
ca. 40.000 km2.
Alerce: Ñadi betyder fugtigt areal og jordarten stammer også fra
vulkansk aske der er yngre end den sidste istid. Nedbør 1300 - 2100 mm / år.
Jordarten forekommer i et område fra nord for Osorno til den centrale del af
Chiloe - øen. Arealet er ca. 4000 km2 og her voksede tidligere et af Chiles
smukkeste træer - Alerce (Fitzroya cupressoides) der også kaldes Chilean
redwood.
Lenga: Længst ned i Ildlandet vokser en meget attraktiv træart,
Lenga (Nothofagus pumillo) på podsoljorde i rene bestande. Den kaldes også
"Tierra del Fuego Cherrywood" eller "Feuerlandskirsche" og
udnyttes kommercielt. Særdeles velegnet til finere møbler. Der fremstilles
limtræ, møbelben, stolper og møbeldele. Største tykkelse på limtræ er 45
mm. Svært at få lange stave der er fejlfri. Derfor stiger prisen med længden
på limtræet. Lenga findes også i bjergegne i region VIII - XI.
Det træ der fås fra den sydligste del anses for den
bedste. Lenga findes over 3 - 4 millioner ha, hvoraf ca. en million ha er kommercielt
brugbart. Der er ikke nogen restriktioner vedrørende Lenga og
naturskove.
Hugst af Lenga: 1/3 efterlades til foryngelse
("severance cutting"). Den selvforynges let. Skoven forynges under
overstanderne der hugges igen efter 20 år. Sporhugst i Lenga, sporene 10 - 25 m
brede. Man bruger små renafdrifter. Lenga har en levetid uden menneskelig
indgriben på 150 - 200 år. Hvis der er forstlig drift så er en rotation 80 -
85 år.
Skovdyrkning: Chilenerne ved ganske meget om
dyrkning af Lenga. Anderledes forholder det sig med Coigüe
hvor man endnu ikke ved nok om livscyklus og foryngelse. Dette skyldes til dels
at Coigüe er en lystræart og pionertræart der indfinder sig efter vulkanudbrud
og jordskælv, som den første træart. Dette ændres med årene til en
blandingsskov med 10 - 15 andre arter. Lenga vokser i rene bestande. Coigüe
planteres ikke.
Raulí findes naturligt i region VII - X´s nordlige
del. Der er ingen rigelig forekomst og der er ikke nogen kulturer/planteringer.
Bjergskove: Typisk finder man Raulí, Roble og de første Araucaria
mellem 800 - 900 m. Lidt højere oppe, 1100 -1200 m., er der Coigüe og
Araucaria. I denne skovtype kommer Lenga til foroven og erstatter helt
Coigüe omkring 1200 m.
Forekomsten i Andesbjergene strækker sig fra 550 m til 1800
m højde mellem den 37' og 41' sydlige breddegrad.
Araucaria: Endnu højere oppe, f.o.m. 900 m og op til trægrænsen
finder man Chiles vel nok mest specielle træart Araucaria (Araucaria araucana)
der mange steder danner skyline på bjergryggene i den IX region der har fået
navn efter træarten - Región de la Araucania. Den trives på jorde af vulkansk
oprindelse. Arten skulle være 400 millioner år gammel. I Norden kan man finde denne smukke træart ved bl. a.
Bergen i Norge. Der findes ca. 300.000 ha med Araucariaskov i Chile. Heraf
ligger 75.450 ha. i Chiles nationalparker og skovreservater. Det svarer til at
ca. 25 % af alle Araucariaskove er beskyttede under Snaspe (Sistema de Areas Silvestres Protegidas). Arten er medtaget
på Washington-konventionens rødliste nr. 1og ratificeret af Chile i 1967.
De største forekomster ses i de to nationalparker
Villarica og Conguillio, samt i Malalcahuello skovreservatet. Araucaria danner både
rene bevoksninger og indgår i blanding med andre skovtræer som Lenga, Coigüe
og Ñirre.
Som undervegetation finder man Ñirre (Nothofagus
antarctica) et 2-4 meter høj busklignende træ der er meget nøjsom, den vokser
længst op på bjergskråningerne, både på kolde og våde lokaliteter, fra
Molina i nord til Ildlandet i syd. Ved ca. 1700 m højde er den og Araucaria
alene tilbage.
Reproduktion og tilvækst hos Araucaria: Araucaria, der er tvekønnet, selvsår sig ret let og
570.000 ha. jord i Anderne anses for velegnet til dens fortsatte udbredelse. Den
er en lyskrævende langsom starter og gror kun lidt de første 10 år.
Højdevæksten de første 100 år udgør gennemsnitligt 10 cm. årligt.
Indtil 500 år vokser den 3 cm årligt i gennemsnit. Ved 250 års alder er
brysthøjdediameteren ca. 80 cm. Årlig tilvækst ca. 3 m3 pr. ha. Araucariatræets
livscyklus kan deles i tre faser. De første 100 - 200 år er ungdomsfasen.
Modenhed varer til træet opnår 500 år og alderdommen indtil 800 år.
Enkeltindivider opnår at blive ældre end 1000 år. Maksimum højde ca. 50 m og
med en diameter på lidt over to meter. Træet er tidligere meget brugt til bl.
a. bygninger, broer og gulve. Conaf omtaler den som en særligt sårbar art men
ikke i fare for udryddelse. I samme kategori hører Alerce og
Palma chilena der
er Chiles egen smukke palme. Den findes i dag i begrænset
antal på grund af den efterstræbede palmesaft som udvindes af den fældede
stamme. Frugterne er nogle meget små spiselige kokosnødder. Denne palme kan
vokse i koldere egne end nogen anden palme og ses op til 800 m. højde i region
V.
Lovgivning
Love,
701 (1974) APF Aptitud Preferentemente Forestal eller brugbar til skovbrug. Lov
der forpligter at APF jorde skal genplantes. Der skulle når dette skrives i
1994 være en naturskovlov under forberedelse.
Den nuværende skovlovgivning virker ikke helt efter
hensigten. Et eksempel herpå er at Alerce indtil nu kun har været beskyttet som levende.
Det har medført at
man har brændt skov for at dræbe Alerce og derefter fælde dem. Der fandtes store lager af Alerce på i hvert fald et
savværk og udbudet i tømmerhandlerne indenfor f. eks. døre og badeværelsesskabe
gav ikke indtryk af at arten er sjælden. Ligeledes ser man Alerce i nybyggeri
og i private hjem.
En Alercestolpe i
nybyggeri
Den
nuværende
træproduktion
Savværker og træindustrier fremstiller et bredt spektrum
af produkter: savede varer, fingerskarret limtræ, MDF, masonit, spånplade,
krydsfiner, stolper og drejede genstande, pellets m.m. Man bruger hovedsaglig
radiata og eukalyptus. Af de i Chile hjemmehørende træarter er Lenga p.t.
vigtigst.
Radiata
har meget lange træfibre. Der produceres bl.a. masonit til indvendig
beklædning af døre til bilindustrien, hvor der er store krav til styrke. Det
må formodes, at MDF-plader fra Chile ligeledes er meget stærke. Masonit
fremstilles med mange forskellige overflader.
Man
fornemmer hvor vigtig træ er for Chilenerne når man rejser i landet syd for
Santiago. Hvor der er rigelig tilgang på træ er husene, ja hele byer, bygget
af træ. Opvarmningen foregår med træ. Kirker, broer og andre konstruktioner
er lavet af træ. Selve luften er fyldt med duften af brænderøg. Chilenerne
bygger træhuse i mange etager. Det er interessant at se et hus under opførsel.
Huset består af et træskelet der bygges mange gange stærkere end et dansk bindingsværkshus. I Chile er der hyppige jordskælv,
hvilket stiller betydelige krav til holdfasthed.
Stærke
trækonstruktioner i et land med jordskælv
Større
skovejende virksomheder og savværker
Som eksempel kan nævnes Forestal Arauco, Concepción.
>500.000 m3 savede varer pr. år, 400.000 ha egne skove og Aserraderos
Cementos Bio Bio S.A., Concepción. 100.000 m3 savede varer pr. år,
13.000 ha egne skove.
På mange savværker arbejder man med at udbygge
produktionen, herunder tørringskapaciteten.
Dypningsmiddel PCP, pentachlorphenatodesodium
eller pentachlorphenol anvendes for at undgå
blue stain eller blåsplintsvampe i fyrretræ men er ætsende og meget giftig. Virker mod råd og termitter. Halogenerede phenoler virker
stærkt svampehæmmende.
Maskiner. Tecfor
er en chilensk virksomhed der fremstiller skovbrugsmaskiner. Ret i øjenfaldende
er den trehjulede selvkørende kran og
udslæbningskøretøj. I stejlt terrain
bruges ofte linkran. Både i skoven og på savværkerne blev der brugt
okser til
at slæbe frem kævler.
TEC 2.2
Linkran
Okser ved savværk
Læsserampe for stokke
Den
fremtidige træproduktion
Den
fremtidige råtræproduktion bliver stor. Dels tilplantes fortsat nye arealer og
dels er tilvæksten meget god. Chilenerne har stor knowhow og er behagelige at
samarbejde med. Det er formentlig mulig at certificere de store ensartede
plantager der etableres udenfor naturskovene, hvis dette skulle være et
ønske.
Set
fra et nordisk synspunkt er chilenernes svaghed deres design, der opfattes som
ofte ret tungt. På den anden side vil ganske mange af de besøgte træindustrier
let kunne fremstille et produkt tegnet i Europa. Møbelindustrierne laver gerne
både halvfabrikata og knockdown.
Organisationer
Corma
(Corporacion Chilena de la Madera) har til formål at være et forum for
private virksomheder for at forøge, forbedre og få det bedste ud af de tilgængelige
skovressourcer i landet. Videre at medvirke til forbindelse mellem involverede
parter med det formål at skabe en tilstrækkelig og fortsat udvikling af
skovsektoren samtidigt med at man opretholder et højt informationsniveau til
det øvrige samfund.
Expocorma '93.
Latinamerikas største skovbrugsudstilling. Der fandt en udstilling sted i november
1993 og var den 4:e som Chile har afholdt og arrangeret af Corma. Mere end 300
nationelle og internationelle udstillere indenfor skovbrugsmaskiner og
teknik, savværksteknik, træbearbejdning, Informatik herunder telekommunikation
og computerteknologi. Udstilling af forarbejdede træprodukter som møbler,
vinduer, døre m.m. Samtidig udstilling af designere og arkitekter. Udstillingen
omfattede også papirmasse og papir, forskning,
udvikling og uddannelse. Der var konferencer og seminarer, rundture til plantager, maskinskovningsdemonstrationer,
savværker samt havne i den VIII region.
Conaf
(Corporacion Nacional Forestal,
National Forestry Service) Landbrugsministeriets styrelse for bl.a.
administration af nationalparkerne. De varetager beskyttelse af skovene, flora og fauna.
Corfo
(Corporación de Fomento de la Producción) er en statsinstitution som skal
fremme landets produktionsaktiviteter ved bl. a. at bevilge lån og garantier
til investering i projekter og udbygning af ny teknologi. Man støtter også
forskning indenfor kortlægning og vurdering af
natur ressourcer.
Fundación
Chile blev startet 1976 i samarbejde mellem den chilenske
regering og det amerikanske ITT der ikke kunne få udført kapital fra landet.
Det er en ideel organisation der skal overføre moderne teknologi til Chile for
at øge produktionskapaciteten og skabe nye forretningsmuligheder. Fundación
Chiles Forestry Department formidler kontakt for den der ønsker forbindelse til
Chiles skovindustrier.
Asimad (La
Asociación de Industriales de la Madera), Træindustriernes forbund har 70 % af
landets producenter som medlemmer og omfatter ca. 65 % af trævare eksporten.
Centec er bl. a. med til at udvikle Chiles
egne muligheder for at forædle råtræ til højere betalte produkter. Centec
har som formål at finde nye produkter og nye veje. Fundación Chile var med til
at starte Centec.
Infrastruktur
Flyvepladser: Arica, Iquique, Antofagasta, Santiago,
Concepción og Punta Arenas. Flyvepladsen i Santiago bruges til international trafik. Der er to flyveselskaber i Chile, LAN CHILE og LADECO.
Veje: Den panamerikanske highway ("The
Panamericana Highway", Route No. 5) går fra den peruvianske grænse i nord
ned til Puerto Montt i syd. En strækning på 3.600 km. Denne hovedvej forgrener
sig til kystbyer og grænseovergange men i øvrig er der mange grusveje.
Fra Puerto Montt til Villa O'Higgins i den XI region ("The Austral
Longitudinal Highway") er der nogle steder nødvendig at bruge
færgeforbindelser.
Biludlejning: Ganske udmærket service hos Hertz.
Det kan være en god ide at leje en chauffør, særlig i de større byer.
Busser: Der er udmærkede busforbindelser både i
Chile og til nabolandene.
Jernbane: Der er bl.a. jernbaneforbindelse mellem
Santiago og Puerto Montt. Militærregimet forsømte af politiske årsager
jernbanenettet og antallet af passagerere faldt i perioden 1973 - 1993 fra 17
til 2 millioner. I dag forsøges jernbanenettet privatiseret.
Havne: Arica, Iquique, Tocopilla, Antofagasta,
Coquimbo, Valparaiso, San Antonio, Talcahuano, San Vincente, Lirquen, Puerto Montt og Punto
Arenas. Der er flere steder begrænsninger m.h.t. tidevand, havnedybder og kajplads.
Der tilkommer problemer ved blæsevejr da flere af havnene ved Stille Havskysten
er ret ubeskyttede som f.eks. Valparaiso. I Puerto Montt er tidevandsforskellen
oppe på 5 - 8 meter.
  
Panorama over San Vincente: Fiskerihavnen, eksporthavnen for
trævarer og flis
San Vincente, der er statsejet bliver fremover den største
eksporthavn for træ. Lirquen er i privat eje.
Der er vanskelig at anlægge havne langs den chilenske kyst
da kysten ofte er stejl og utilgængelig. Vanddybden er mange steder utilstrækkelig.
Man er derfor nødt til at bygge
lange piere ud til kajpladserne. Det kan tage op til 14 dage at fylde en
bulkcarrier med savede produkter, hvilket giver kødannelse. Skovselskaberne
chartrer al skibsfart.
Shipping: Lauritsen Reefing A/S og Mærsk. Pan Ocean Co.
m.fl.
Eksport
Eksport af råtræ til det frie verdensmarked sker uden
markedsordninger.
Af
de hjemmehørende arter er Lenga, Coigüe og
Raulí velegnede til
industriel produktion og eksport.
I fremtiden kan Mañío, Tepa og Laurel måske blive af betydning for savværker og træindustri.
Afslutning
På grund af lang afstand til leverandører af maskiner og
teknik og servicepersonel er chilenerne dygtige på at klare reparationer og
løse problemer på stedet. Ligeledes er der adgang til relativ billig
arbejdskraft. Højteknologiske maskiner m.m. vil vel med tiden erstatte enklere
løsninger og medføre færre ansatte. Der var virksomhedsledere som forfatteren
talte med, der var af den
opfattelse af at den chilenske befolkning var for lille til at opretholde
væksten i økonomien og at der ville blive mangel på arbejdskraft. Muligheden
for samhandel med Chile er god. Som altid er det personlige relationer, kendskab til branchen og den
enkelte vares pris leveret der er afgørende for om der kan laves en god forretning.
Ønsker du mere information om Chile
så
kontakt mig venligst enten pr.
telefon 24 65 88 68 eller pr.
E-mail: proknus(at)dataiskoven.dk
Litteratur:
C. Ray Roberts. Major Soils of Chile, 1958
Claudio
Donoso Zegers. Arboles Nativos de Chile, 1994.
Truls Wiberg 2001 Op Forrige
Næste
| 
