Torbenfeldt Smedemuseum                                                      

Kan lyde være truet af at uddø? Lyden af øksen i forhugget og langsavens rytmiske savskæren. Skovhammerens og kilens stigende toneleje ved fældning eller seletøjets knagen, når hesten under trampen og prusten slæber tømmer? De lyde som man måske først savner når de kun sjældent høres. Klokken på Torbenfeldt slår både hvert kvarter og helslag og har givet generationer af indbyggere i det meget lille sogn Frydendal, der ligger mellem Holbæk og Kalundborg, orden i tilværelsen. Sognet har Sjællands mindste folkekirke fra 1459 og kirkeklokken ringer helgen ind og afslutter arbejdsugen ligeledes som den høres til højmesse, sorg og fest. Siden 1995 har yderligere en lyd, der har kunnet høres i Danmark i mere end 2000 år, blandet sig med kaklen fra egnens talrige grågæs. En spæd rytmisk klang fra hammer og ambolt der jævnligt gentages, hver gang jernemnet tages ud af essen. Jernalderen startede 500 år før Kristi fødsel og smeden har siden været en livsvigtig del af byfællesskabet.

            Smedjen har smukke omgivelser        

Fra ældste tid var det smedens økse der gav brænde til madlavning og varme. Det var øksen og kniven der blev brugt til at lave bygningstømmer og husgeråd. Senere fulgte saven og ilde stedt var den landsby der mistede sin smed. Han var manden bag ved både håndværkerne og skovarbejderne. Uden smeden intet værktøj.

Smedjen

Sognet har sandsynligvis landets ældste igangværende smedje fra 1633. I 1907 ophørte dog brugen af herregårdssmedjen. Med den tiltagende trafik blev det aktuelt, at i 1930 flytte bygningen. Den blev derfor opmålt og rykket sten for sten til sin nuværende placering godt 9 meter mod nordøst. Da den gamle esse alligevel ikke længere var i brug undlod man at genopføre denne. Men bygningen fik lov til at beholde sin skorsten, hvor storkepar havde haft sin rede. Sidste gang Torbenfeldt havde et storkepar var i 1954. Frem til genåbningen af godsets smedje i 1995 blev bygningen brugt til bl.a. lager, bryllupper og høstfester.

I 1994 var der stiftende generalforsamling for Løvenborg Torbenfeldt Smedemuseum med formålet, at for eftertiden bevare viden hos beslag- grov- og klejnsmede. Senere blev navnet Løvenborg  strøget. I smedemuseet der er en selvejende institution ønsker man at bevare det gamle håndværk, og samtidig vise de besøgende nogle af de meget smukke ting, der kan frembringes på en ambolt.

          Smedjen set fra vest

For at få lov til at deltage, skal man ha svendebrev fra jern og metal. Der er en stiltiende aftale med Dansk Smedemesterforening om at kun lave esse arbejde som ikke kan laves andre steder. Økonomien er baseret på at der er 9 frivillige smede der passer smedjen på skift. Af indtægtskilder skal nævnes foreningens klubkontingent og en beskeden entréafgift. Endelig bidrager de bestilte arbejder til smedjens drift. Torbenfeldt gods har velvilligt stillet smedjen og en magasinbygning gratis til rådighed.

Ved de frivilliges hjælp er der indvendigt rekonstrueret en smedje med tilhørende dobbeltesse fra 1880. Til opførelsen er der brugt 3.700 mursten, og der er atter forbindelse mellem jorden og skorstenen, der når op i 8,8 m over gulvet. I en rigtig smedje skal der være en dobbeltesse med plads til to smede og to lærlinge. Det originale værktøj er skænket af 72 smedemestre på Sjælland.

Smedjehaven

Bag smedjen ligger smedjehaven, som er anlagt som en krydder- og lægeurtehave med gamle køkkenurter tilbage fra ca. 1570 og op til vor tid. Da der er så mange forskellige urter kan man her få stillet sin nysgerrighed med hensyn til duft, udseende og brug. Der er i dag over 200 lægeplanter og krydderurter. I perioden frem til den 1. august er planterne på deres højeste. Hver søndag sommeren igennem fortæller Lili Olsen om planternes historie og deres anvendelse. Haven er anlagt i 1995. Over for smedjen ligger Frydendal kirke. Den er vel værd et besøg og Kenneth Olsen der er smedemester og den drivende kraft bag foreningen, er vel inde i både kirkens og herregårdens historie.

Særudstillinger og aktiviteter

I smedjen kan man opleve mange af de gamle smedefærdigheder som de blev udført i perioden 1650 – 1950. Her laves bestillingsarbejder som låger og vognhjul. Skovled, brændekiler og reparationer af flækhammere. Staldhængsel og vildtkroge efter ønske. Mindre ting bliver lavet og solgt fortløbende til fordel for driften af smedjen. Ildstål, klinkefald og lysestager kan blive til pæne gaver.

    Skovled lavet af smedene

Udenfor smedjen er der opstillet et rødt skovled. Hængsler og beslag er lavet i smedjen og smeden kan måske overtales til at lave et sæt til den der kan lide håndlavet kvalitet.

Man har også bygget en smelteovn til udvinding af myremalm som det er sket fra gammel tid helt op til for cirka 100 år siden. Myremalmen findes på egnede steder, hvor ploven stilles til at gå dybt. Så kommer myremalmen op og kan samles sammen.

Der har allerede været flere små fine udstillinger på loftet, f.eks. værktøjsudstilling med værktøj fra flere professioner som tækkemand, karetmager, skibstømrer, snedker og  tømrer.

Dog var en af de første udstillinger helt enestående. Et utal af små perfekt lavede modeller af hestetrukne redskaber og vogne. I samlingen fandtes også vogne og redskaber til skovbrug. Modelbyggeren var smedemester Svend Møller fra Fuglebjerg.

Af andre udstillinger skal nævnes gamle hesteracer. Fra det gamle Holbæk Amt stammer Odsherredhesten, Løvenborghesten og Knabstrupperen. Der har været kobbersmed på besøg og en udstilling med kobberting. En særudstilling med fotos fra Torbenfeldt fra perioden 1850 og fremefter.

Skal en gammel genstand repareres eller restaureres så kan smedjen tilbyde arbejdet udført efter  gammeldags metoder. Der smedes ringe til træhjul til vogne og ringene sættes på plads udenfor smedjen. F.eks. har karetmageren fra Roskilde museum fremstillet træhjulene, der efter en tur på Torbenfeldt har fået sat jernringe på. Efterfølgende skulle hjulene bruges på Helsinge Museum. Smedene på Torbenfeldt smedje har også fået andre sjove opgaver, som store tunge tohånds kampsværd.

I 1998 er der i smedjen blevet lavet murankre til Torbenfeldt og hængsler til Skamstrup Mølle. En af Torbenfeldt hovedbygnings vindfløjler er blevet restaureret. Tilsvarende en vindfløjl fra Aastrup gods. Der bliver brugt 22 karat bladguld og resultatet skinner i solen. Herfra kommer også halvmeterhøje årstal til at sætte på gamle bygninger. Senest året ”1699” til  Roskilde Kloster.

Smedjen modtager mange ting. Alene i 1997 blev det til mere end 200 stk. værktøj.

Når man går forbi møder man ofte Kenneth Olsen. Han er altid spændende at lytte til. Kenneth er nok den person i Danmark der har smedet knive længst. Ca. 3.500 er det blevet til siden 1949. Der er nu spredt over jorden, til Brasilien, Argentina, Spanien, Australien, Norge og Sverige.

Åbningstider    

        Torbenfeldt Smedemuseums brochure

Smedjen er åben fra første søndag i maj samt hver søndag, fra kl. 12.00 til 17.00, til og med den sidste søndag i september. 

Torbenfeldt Smedemuseum, Ringstedvej 61, 4440 Mørkøv. 

I vintermånederne holder Kenneth Olsen efter bestilling kurser for interesserede i smedning af knive.  Et kursus over to dage (12 t) fordelt på en eller to weekends. Så får du dit eget knivemne med hjem.

    Knive lavet af Kenneth Olsen 

De tre små lokalmuseer, Skamstrup Mølle, Toftholm Gods og Bjergbygaard Hestevognsmuseum har gået sammen med Torbenfeldt Smedemuseum om en lille brochure der skal markedsføre seværdighederne i lokalområdet. Smedjen har årligt mellem 2.500 og 3.400 besøgere.

Smeden i arbejde

Står du inde i smedjen når der arbejdes er der andre lyde der kan høres. Smedens træk i blæsebælgen og suset fra luften ind i essen. Det rødglødende ståls syden i vandspanden. Alt blandet med lugten af stenkulsrøg og smedje. Der er ikke nogen elektricitet, alt foregår som i gamle dage. I halvmørket lyser essen hvidgult og lyset tegner smedens sorte profil mod åbningen. Fra siden i genskæret fra ilden, ses hans koncentration når han vender emnet. Selve farven på jernet i ilden fortæller ham om temperatur og tidspunkt for hvornår han med tangen skal flytte emnet fra ild til ambolt. Uden at veksle ord arbejder smedene med hammer og tænger på det rødglødende emne der langsomt tager form, og bliver mørkere rødt i takt med afkøling. Hammeren slår hvileslag på ambolten. Skal der laves et hul bores der ikke med store maskiner, men man slår hul eller bruger det hånddrevne bor, der har ført en omtumlende tilværelse. I sidste øjeblik var det en gammel mand der huskede at boremaskinen havde stået i smedjen og så fik den lov til at komme tilbage på plads. Skal der svejses, varmes emnerne op til de er hvidglødende og så bankes de sammen.

    Der er ingen elektricitet, så smeden må selv trække blæsbælgen

Går du en tur ved smedjen så kig lige over vejen til den store gitterport i stenmuren ind til Torbenfeldt park. Her har smedene efter 425 timers arbejde fået lavet nye låger med navnetræk og årstal. Det er et smukt stykke arbejde og en kulturhistorisk velgerning. At bevare og forny kan godt være to sider af samme sag når kundskab føjes til vilje.

Har du vejen forbi en weekend i sommerhalvåret er smedjen og herregårdsmiljøet vel vært et besøg.

Kilder:
Kenneth Olsen og Holbæk Amts Venstreblad 

Artikel først publiceret i "Skov- og Land" 12/99

Truls Wiberg 2002                                                                                                                               

 Op

Proknus logo står for
kombinationen af
praktik og teori.

Truls Wiberg
Skov- og landskabsingeniør

Mobil:
+45 24 65 88 68

E-mail:

CVR 16 97 10 73

© PROKNUS 2008